Opslag

En serie Parnassius'er

Billede
Foråret er lige om hjørnet. Vejret ser fint ud i næste uge til sukkerlokning. Det burde kunne lade sig gøre at trylle et par Lithophane 'r frem - håber bl.a. på ornitopus . Og snart flyver der også store takvinger. Der er heller ikke længe til min første rigtige udenlandstur i år, når jeg tager til Italien i april. Men det varer lige lidt endnu, så so far bliver det stadig lidt skrivebordslepidopterologi herfra. I denne omgang en fin stribe Parnassius 'er, bl.a. nogle superfede eksemplarer fra Zoologisk Museum i København.  Første art der præsenteres er den møgsjældne Parnassius inopinatus .  I hele verden er Parnassius inopinatus kun fundet i Afghanistan samt et mindre område i det nordvestlige Pakistan. Bedst finder man nok arten ved Marak, Dara-I-Suf i den nordlige del af Afghanistan. Fra denne lokalitet sidder der nærmest helt mirakuløst to eksemplarer på Zoologisk Museum i København, hhv. en han og hun, som figurerer i dette oplæg. Han af Parnassius inopinatus ssp....

Pseudochazara amymone

Billede
Det meste af dagen er gået med at få lavet udstyr til natsommerfugle-sæsonen, så nu er det rart lige at sidde foran computeren igen, og få udarbejdet dagens opslag til bloggen. Dagens opslag omhandler mit sjældneste dyr i 2019: Pseudochazara amymone - en af de mystiske dagsommerfugle i Europa . For 10 år siden var randøjen amymone blot beskrevet som en underart af Pseudochazara mamurra , da der stort set ingen oplysninger eksisterede på denne. Før 2010 var de eneste oplysninger man havde på amymone , 4 eksemplarer fanget i det nordvestlige Grækenland ved Ioannina, fra d. 5-10. juli 1975, samt en enkelt hun nogle år senere. Det var John Brown der i sin tid fandt de første 5 eksemplarer. Siden blev der ikke set noget til arten i Grækenland, og der var i mange år tvivl om artsstatus på amymone. Der blev f.eks. spekuleret i en mulig ekstrem sjælden hybrid. I 2010 blev arten dog opdaget i det sydøstlige Albanien nær Korçë. Forekomsten blev holdt hemmelig i 2010 & 2011, men siden ...

Foredrag: De danske dagsommerfugle og deres tilbagegang

Billede
Sakset fra Entomologisk Forening: "Foredrag: De danske dagsommerfugle og deres tilbagegang ved Emil Blicher Bjerregård Emil Blicher Bjerregård vil denne aften fortælle om sit registreringsprojekt af dagsommerfugle i Østdanmark gennem 2010'erne. Foruden den dramatiske tilbagegang de sidste 10 år i landets dagsommerfuglefauna med fokus på udvalgte arter, vil Emil også gennemgå historiske data, samt give et bud på hvordan fremtiden kommer til at se ud for dagsommerfuglene, ikke bare i Danmark men i hele Europa. Sted og tid: Konferencelokalet 2.sal på Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, København tirsdag d. 25. februar kl. 19.30. Adgang sker via kælderindgangen under museets hovedindgang. Dørene vil være åbne fra 19.15 til 19.30. Hvis I ankommer efter 19:30 kan I ringe til Maria (30561848) for at blive lukket ind. Alle er velkomne til at deltage :)" Kom ikke forbi hvis I vil have ødelagt det gode humør - for jeg lover jer - det bliver deprimerende!

Cydia conicolana & Cydia cosmophorana

Billede
Rapport for i dag d. 21/2 (NEZ): Valgte denne dag at fokusere på Asserbo, hvor hovedmålene var Cydia conicolana og Cydia cosmophorana . Startede i Bølleljungen som er en kendt lokalitet for Cydia conicolana . En fin lille vikler der lever i koglerne af Østrigsk Fyr (Pinus nigra). Her finder man nogle træer nord for brandskiltet i Bølleljungen. Efter at have samlet de kogler jeg skulle bruge, eftersøgte jeg efterfølgende Cydia cosmophorana,  men desværre uden resultat. Men ellers en god dag, så nu satser jeg da på jeg i hvert fald har både Cydia inquinatana og Cydia conicolana kørende. Og flot vejr trods blæsten. Det var lige før der kunne have fløjet en takvinge. Bølleljungen (NEZ). Lokalitet for Cydia conicolana . I lysningen står nogle få Østrigsk Fyr, men man skal lede en del efter dem.

Cydia inquinatana

Billede
Rapport for i går, d. 19/2: Selvom det stadig er vinter udenfor, er der stadig masser af sommerfugle at finde. Denne vinter er jeg begyndt at tage microlepidoptera seriøst op, og tænkte jeg godt lige ville have styr på Cydia inquinatana, da jeg var på Møn denne dag. En lille vikler der lever på ahorn og spidsløn, og Ulvshale er en god lokalitet for arten. På billedet er lokaliteten vist. Jeg fik samlet mange frugter der sad i par, hvor arten overvintrer. Nu håber jeg, at jeg får klækket nogle inquinatana og får fundet flere viklere de kommende dage.

Østlig Perlemorsommerfugl (Argynnis laodice) fra Öland

Billede
Har haft lidt travlt i dag, så det bliver kun til et lille kort indlæg for denne omgang. Var ude i dag for at tjekke en gammel samling, som jeg jo gør ganske tit. Her en vaskeægte mega der var i samlingen: Østlig Perlemorsommerfugl (Argynnis laodice) fra Öland d. 17/7 - 1973. Et uhyre sjældent trækdyr i Skandinavien. Siden år 2000 er der blot fundet 8 eksemplarer i Danmark & Sverige, seneste fund fra 2012. Hvornår mon vi ser arten igen?

Mulig Sydlig Høsommerfugl (Colias alfacariensis) fra Danmark?

Billede
Her fornylig "fandt" jeg ovenstående spændende Colias på Zoologisk Museum i København, da jeg sad og sorterede palæarktiske Colias 'er. Denne sad i den danske hyale -kasse og er fanget i Tisvilde Hegn (NEZ) i 1960 af Ole Lomholt. Lige siden jeg fandt dyret, har jeg ment dette er en rigtig god kandidat til en Colias alfacariensis (Sydlig Høsommerfugl). Jeg har vist dyret til Arne Lykke Viborg og Martin Bjerg, som enstemmigt også mener at det kan være en  alfacariensis . De karakterer der taler for alfacariensis , er for det første begrænset mørk skælklædning ved vingeroden, som oftest er mere udbredt hos hyale . Forvingeformen er konveks, hvilket især er tydeligt på central-og sydøsteuropæiske dyr. Nu afdøde Eduard Reissinger, som var en af historiens største Colias -eksperter, har lavet et fremragende arbejde på alle artens trækruter i Europa. Kortet er vedhæftet i denne kommentar, og viser netop at det er de centraleuropæiske dyr, som meget sjældent rammer det nordlige...