Opslag

Viser opslag fra juli 4, 2020

Boloria polaris i Finnmarken!

Billede
Rapport for i dag d. 3/7: Troms og Finnmark, Norge Efter at være blevet bombarderet af Klaus Hermansen med flere supermeldinger og supervejr især fra Nikkaluokta i N-Sverige, mens jeg selv i slutningen af juni var travlt optaget af studie og arbejde, var det en forløsning endelig d. 1/7 at kunne flyve fra København til Alta i N-Norge. Nu så vejret bare ikke lige superfantastisk (den bedste vejrperiode var tilsyneladene netop overstået). Jeg mindes tydeligt historien om Jesper Kronborg der engang sad i et telt i to uger i Lapland og spillede kort, og fik noget nær nul og nix ud af dén tur. Sådan skulle det jo helst ikke ende i denne omgang. Så efter elendigt vejr d. 1/7 og 2/7, var det derfor en fornøjelse at vejret så ud til at blive bare nogenlunde fint denne dag, med udsigt til 14-15 grader med blandet sol og skyer. Tidligt op kl. 2:30 for at pakke og gøre klar til plamæssig afgang kl. 3:30. For at komme til Gargia fra min base ved Alta River Camping, cyklede jeg direkte sydpå a