Opslag

Viser opslag fra juni 30, 2020

Rapport for d. 16/6: Hälsingland

Billede
Rapport for d. 16/6: Hälsingland Hovedmålet med denne dag var at finde Erebia embla. Det var min sidste chance i år for at finde embla, så efter at have tænkt alle muligheder meget nøje igennem, faldt valget på nogle moser nord for Edsbyn i Hälsingland, da det nok var det taktisk klogeste af flere årsager. Jeg havde jo egentlig besluttet mig for at jeg skulle finde min egen embla-lokalitet (derfor jeg forleden gik 42 km gennem kæmpestore moser), men i dag overgav jeg mig, og gik efter noget mere sikkert. Hele dagen i går gik derfor med transport fra Öje i Dalarna til Edsbyn i Hälsingland, hvor jeg ankom sidst på eftermiddagen. Her kunne jeg overnatte på vandrehjem, med gratis udlån af cykel, hvilket var ret smart da den offentlige trafik i Hälsingland er mildest talt elendig, samt det faktum at der fra vandrehjemmet i udkanten af Edsbyn til embla-moserne nord for byen alligevel var 20 km, hvilket så havde betydet at jeg skulle ud på et maraton igen. Tid ville jeg ej heller have til