Opslag

Viser opslag fra marts 6, 2020

Enghvidvinge (Leptidea juvernica) i Danmark

Billede
Lidt rapport fra det sidste. I onsdags var jeg en tur i Magleby Skov (SZ) for at lede efter Theria primaria (Tidlig Frostmåler) kombineret med lidt sukkerlokning. Efter jeg havde hængt op, gik jeg mest efter primaria på den kendte lokalitet øst for bækken, mens snorene gjorde deres arbejde mellem parkeringspladsen og bækken. Fandt ingen primaria denne aften trods fint vejr, men det er heller ikke verdens største bestand, og det er efterhånden nok også ved at være lidt sent med dem. Snorene gav da noget, men kun almindelige dyr. Ingen Lithophaner  endnu for mit vedkommende dette forår, men det bliver givetvis meget mere interessant hvad angår dem i den kommende tid. Dertil var jeg i går på Bornholm og kom bl.a. forbi landets sidste lokalitet for Enghvidvinge ( Leptidea juvernica ). Sørgeligt er det jo. Omkring 1970 var det én af Almindingens almindeligste dagsommerfugle, med adskillige subpopulationer imellem, til bare 20 år senere, at være kocentreret til én enkelt decideret ynglefo