Opslag

Viser opslag fra juni 5, 2020

Der er stadig Mnemosyne i Blekinge

Billede
Rapport fra de sidste to dage: 1/6: Skåne Dagens første lokalitetsbesøg denne dag var Löderups strandbad i sydøstligste Skåne. Målet var den ultrasjældne Eumedonia eumedon arenicola, som man kun finder på disse kanter. Var meget tidligt i området, efter bare 3 timers søvn, for at få rekognosceret stedet, for at få optimale resultater ud af dagen. Det var klart de allerstejleste skrænter, som så mest egnede ud, mens de lettere stejle skrænter, så knap så arenicola-egnede ud. Da flyvningen kom i gang, tog det mig i alt 3 timer før jeg var tilfreds med mine arenicola-resultater. I alt ca. 15 dyr blev det til; 1 ex i tilfældig vejkant Ø for bakkerne langs hovedvejen fra Löderup ---> Löderups strandbad, 2 ex på de lettere stejle bakker, samt +12 ex på de allerstejleste skrænter; og her var de utroligt svære at arbejde med. Dels fordi det var svært at komme hurtigt rundt på skrænterne, men især pga. arenicola's adfærd. Når man endelig troede dyrene ville sætte sig på deres værtsplan