Opslag

Viser opslag fra juli 7, 2020

Euphydryas iduna i Norge

Billede
Rapport d. 6/7: Troms og Finnmark, Norge Dagen startede virkelig kedeligt med 8 graders koldt og gråvejr. Kørte dog alligevel tidligt på dagen til Alta Lufthavn på en kendt lokalitet for Erebia polaris (Polarbjergrandøje), i håb om at finde et eksemplar siddende stille i vegetationen, men uden held. Eneste resultat blev en del Plebejus idas lapponica (Foranderlig Blåfugl) og Polyommatus icarus septentrionalis (Almindelig Blåfugl). Alta Lufthavn, Troms og Finnmark, Norge. Lokalitet for bl.a. Plebejus idas lapponica (Foranderlig Blåfugl), Polyommatus icarus septentrionalis (Almindelig Blåfugl) og Erebia polaris (Polarbjergrandøje). Kun de 2 førstenævnte lykkedes det at finde på lokaliteten denne dag. Der var muligvis udsigt til en smule sol mod syd sidst på dagen (behæftet med en del usikkerhed), men vigtigst for mig; Vinden stod i stik nord oppe i Alta, hvilket ofte giver bedre vejr ned mod den finske grænse. Nordenvind oppe i Alta er altid noget skidt for vejret deroppe, som lig