En serie Parnassius'er

Foråret er lige om hjørnet. Vejret ser fint ud i næste uge til sukkerlokning. Det burde kunne lade sig gøre at trylle et par Lithophane'r frem - håber bl.a. på ornitopus. Og snart flyver der også store takvinger. Der er heller ikke længe til min første rigtige udenlandstur i år, når jeg tager til Italien i april. Men det varer lige lidt endnu, så so far bliver det stadig lidt skrivebordslepidopterologi herfra. I denne omgang en fin stribe Parnassius'er, bl.a. nogle superfede eksemplarer fra Zoologisk Museum i København. Første art der præsenteres er den møgsjældne Parnassius inopinatusI hele verden er Parnassius inopinatus kun fundet i Afghanistan samt et mindre område i det nordvestlige Pakistan. Bedst finder man nok arten ved Marak, Dara-I-Suf i den nordlige del af Afghanistan. Fra denne lokalitet sidder der nærmest helt mirakuløst to eksemplarer på Zoologisk Museum i København, hhv. en han og hun, som figurerer i dette oplæg.
Han af Parnassius inopinatus ssp. mütingi fanget ved Marak i det nordlige Afghanistan d. 13-15/8 - 1948 på den 3. danske ekspidition til det centrale Asien. Leg. Niels Haarlov. Tidligere Coll. Avinoff. Coll. ZooMus.

Hun af Parnassius inopinatus ssp. inopinatus fanget ved Marak i det nordlige Afghanistan d. 13-15/8 - 1948 på den 3. danske ekspidition til det centrale Asien. Leg. Niels Haarlov. Tidligere Coll. Avinoff. Coll. ZooMus.

Næste art er Parnassius imperator. Denne findes kun i det østlige Asien, fra det nordøstlige Indien i vest til det vestlige Kina i øst. Langt de fleste bestande er at finde i Kina. I Indien er arten sjælden, og der er også enkelte bestande i Myanmar.
Parnassius imperator er et ægte bjergdyr, der i dele af dens udbredelsesområde flyver højere end 5000 meter. Man finder imperator i dale, med åbne stenede skråninger, klipper og buske, med rigelige mængder af værtsplanterne, Corydalis spp. Flyvetiden er juli-august. Foruden norminaten er der beskrevet i alt ca. 40 forskellige underarter af imperator. Langt de fleste af disse er at finde i Kina. Især i Indien er arten på randen af exit, hvor underarten ssp. augustus flyver, som tidligere blev regnet som værende en selvstændig art. Det har ikke været nemt at opstøve eksemplarer, men på Zoologisk Museum i København sidder der i alt 4 eksemplarer af Parnassius imperator, fordelt på 3 eksemplarer af ssp. imperator og et enkelt eksemplar af ssp. regina.
Parnassius imperator ssp. imperator fanget ved Chloshan (3500 meter), Sichuan i Kina d. 10/7 – 1993. Coll. ZooMus.

Parnassius imperator ssp. imperator fanget ved Sichuan i Kina. Dato ukendt. Tidligere Coll. Dr. H. C. Nissen. Coll. ZooMus.
Parnassius imperator ssp. imperator fanget ved Tatsien-Lou, Sichuan i Kina. Dato ukendt. Coll. ZooMus.
Parnassius imperator ssp. regina fanget i Minshan-bjergene (2500 meter), Kansu i Kina d. 16/7 – 1994. Coll. ZooMus.

Næste art der præsenteres er Parnassius tenedius, et rigtigt Sibirien-dyr. Artens udbredelsesområde dækker over et større område i Sibiren fra Chukot i det østligste Rusland, videre vest på i Rusland gennem Yakutia, Tura, Chita, med de vestligste bestande i Altai-regionen. Arten strækker sig også lige ind i Mongoliet og det nordlige Kina. Arten flyver i 1000-2500 meters højde, i stenede varme terræner, hvor den lever på Corydalis capnoides. Foruden Parnassius tenedius ssp. tenedius, som flyver flere steder spredt i Sibirien, er der beskrevet i alt 3 underarter.
Parnassius tenedius ssp. vulcana (tidligere Parnassius tenedius ssp. nigromaculata) flyver i den vestlige del af artens udbredelsesområde, ved Altai. I denne region er arten endnu kun fundet på Rusland-siden, men kunne måske tænkes ved eftersøgning også at kunne konstateres i Mongoliet. Parnassius tenedius ssp. scepticus er langt mindre undersøgt end vulcana, og findes kun i et begrænset område i Transbaikalia-regionen i det sydøstlige Rusland og videre ind i Mongoliet. Endeligt hélt mod øst findes den møgsjældne underart Parnassius tenedius ssp. britae, hvor denne er begrænset til Chukot-regionen i det nordøstlige Sibirien. Da tenedius er et ekstremt sjældent dyr, som kun de færreste har set (kender ikke en eneste dansker der har set tenedius live), er det kun lykkedes mig at få fotograferet følgende 4 eksemplarer, 3 af dem "bare" ssp. vulcana samt et eksemplar uden tid og sted. Underart ukendt. Ikke mange eksemplarer, men det er trods alt bedre end ingenting. Selvom udbredelsesområdet trods alt har en vis udstrækning, er arten som regel meget fåtallig på lokaliteterne, hvilket gør arten svært tilgængelig. Dertil går arten også meget tilbage, er meget truet, især i dens vestlige udbredelsesområde, hvor arten er ganske velundersøgt (Korshunov, 2002; Yakovlev, Kosterin, 2006). Parnassius tenedius er virkelig et eventyrligt superdyr.
Parnassius tenedius ssp. vulcana fanget ved Aktash (1500 meter) ved Altai i Rusland d. 10/6-15/6 – 1996. Coll. ZooMus.
Parnassius tenedius ssp. vulcana fanget på Kurai-bjerget, Aktash ved Altai i Rusland d. 25/6 – 1992. Leg. Y. Berezehnoi. Coll. ZooMus.
Parnassius tenedius ssp. vulcana fanget på Kurai-bjerget, Aktash ved Altai i Rusland d. 25/6 – 1992. Leg. Y. Berezehnoi. Coll. ZooMus.
Der findes desværre ingen fundoplysninger på dette eksemplar af tenedius, så hverken tid eller sted er kendt. Tidligere Coll. H. C. Nissen. Coll. ZooMus.

Ja, vil skulle have nogle flere Parnassius'er i Europa. 3 arter føles lidt sølle. Jeg har jo generelt ikke rigtig noget forhold til de ikke-europæiske arter, måske bortset lige fra Parnassius-arterne. Dem er jeg meget fascineret af. Men ellers siger ikke-europæiske arter mig ikke meget. Slet ikke tropiske arter, så bliver det alt, alt for "underligt". Og der er jo kun fundet 496 arter dagsommerfugle i Europa, og efter jeg er blevet (synes jeg selv) rimelig god til at kende dem, både i form af morfologi, udbredelse, biologi, flyvetider og levesteder, er der vel ikke noget at sige til, at jeg nu er nødt til at kaste mig over natsommerfugle sådan for alvor, såvel macros som micros. Man kan jo ikke bare stoppe med at lære arter som 22-årig.
Nå, men tilbage til emnet og Parnassius'erne. Her mine Parnassius-resultater fra i sommers - alle europæiske - de rigtige sommerfugle. ;-)

Parnassius mnemosyne ssp. argiope, Ronneby, Blekinge, Sverige d. 2/6 - 2019.
Parnassius mnemosyne ssp. argiope, Ronneby, Blekinge, Sverige d. 2/6 - 2019.
Parnassius mnemosyne ssp. argiope, Ronneby, Blekinge, Sverige d. 2/6 - 2019.

Parnassius apollo ssp. scandinavicus, Loftahammar, Kalmar Län, Sverige d. 1/7 - 2019.
Parnassius apollo ssp. scandinavicus, Loftahammar, Kalmar Län, Sverige d. 1/7 - 2019.
 Parnassius apollo ssp. scandinavicus, Loftahammar, Kalmar Län, Sverige d. 1/7 - 2019.

 Parnassius apollo ssp. scandinavicus, Loftahammar, Kalmar Län, Sverige d. 1/7 - 2019.

 Parnassius apollo ssp. scandinavicus, Loftahammar, Kalmar Län, Sverige d. 1/7 - 2019.

 Parnassius apollo ssp. scandinavicus, Loftahammar, Kalmar Län, Sverige d. 1/7 - 2019.

Parnassius apollo ssp. scandinavicus, Loftahammar, Kalmar Län, Sverige d. 1/7 - 2019.

Parnassius mnemosyne ssp. parvisi, Çerem, Valbonë, Albanien d. 8/7 - 2019.
 Parnassius mnemosyne ssp. parvisi, Çerem, Valbonë, Albanien d. 8/7 - 2019.
Parnassius apollo ssp. macedonicus, Drenovë, Korçë, Albanien d. 11/7 - 2019.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Albulapass (2400 m), Graubünden, Schweiz

Boloria polaris i Finnmarken!