Opslag

En afhopper i samlingen - Colias aurorina

Billede
Tilbage i april 2019 besøgte jeg Knud Bech for at tjekke hans samling. Mens jeg sad og sorterede nogle blåfugle og Leptidea 'er, og lige havde brug for at se på noget andet, kiggede jeg i lidt rodekasser fra en ekskursion til Bulgarien i 2010. Blandt mange gode sommerfugle, sad der specielt ét dyr der fik min puls op at køre - en afhopper i samlingen. Det var en hun af Colias aurorina ssp. heldreichii , og jeg tænkte det da måtte være en fejl af denne sad i en kasse med dyr fra Bulgarien. Det viste sig dog ikke at være en fejl, og jeg var ved at få hjertestop, da dyret vitterligt var fundet i Bulgarien d. 28/6 - 2010 ved Zheravna i 600 meters højde. Ny art for Bulgarien. Knud havde oprindeligt bare regnet den for en crocea . Colias aurorina er en ret lokal art, omend dens samlede udbredelse dækker et større område fra Sydøsteuropa i vest, og længere østpå i lande som Tyrkiet, Libanon, Israel, Syrien, Georgien, Armenien, Aserbadsjan, Iran og Turkmenistan, fordelt på i alt ca. 9 b...

Europas kommende enhjørning blandt dagsommerfuglene - Colias myrmidone!

Billede
Colias myrmidone er nok den dagsommerfugl i Europa, der har været i størst tilbagegang i de senere år. I starten af 1900-tallet var arten udbredt med mængder af fastboende populationer i Tyskland, Østrig, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Kroatien, Serbien, Bulgarien, Rumænien, Ukraine, Polen, Litauen, Hviderusland, Rusland og Kazakhstan. Desværre forsvandt arten allerede i starten af 1900-tallet fra Bulgarien og Litauen. I nyere tid er arten forsvundet fra Østrig (Mellem 1980-2000), Kroatien (1990'erne), Serbien (1990'erne), Slovenien (1993), Tyskland (2000), Ungarn (2004) og Tjekkiet (2006). I dag er der i Europa kun nogle enkelte bestande tilbage i Slovakiet, Rumænien, Ukraine, Polen, Hviderusland og Rusland. Arten findes også endnu i Kazakhstan. I de sidste 7 lande i verden med myrmidone -populationer, var der stadig mange bestande omkring år 2000, men nu er arten også væk fra mange af disse steder. Værtsplanten er forskellige arter af Chamaecytisus , hvor især Chamaecytisu...

Tørvemosens dagsommerfugle i Danmark

Billede
Dette indlæg omhandler tørvemosearterne i Danmark, med primært fokus på Bølleblåfugl ( Agriades optilete ), Moseperlemorsommerfugl ( Boloria aquilonaris) og Moserandøje ( Coenonympha tullia ). Dertil vil Mosehøsommerfugl ( Colias palaeno) og Grøn Busksommerfugl ( Callophrys rubi ) indgå i opslaget, bare ikke på samme statistiske plan. Et LANGT grådefuldt indlæg. Sæt god tid af til at læse det. Bølleblåfugl , Moseperlemorsommerfugl og Moserandøje er ægte tørvemose-dyr, og den massive ødelæggelse i Danmark af tørvemoser, har disse arter naturligvis reageret kraftigt på. Omkring år 1900 var der ca. 1000 højmoser i Danmark, men det tal er i dag reduceret til ca. 23 pga. intensiv tørvegravning og dræning. På Sjælland findes der i dag kun 2 højmoser tilbage i form af Skidendam og Holmegårds Mose, og på sidstnævnte lokalitet er kun to partier tilbage aktiv højmose, resten har karakter af ekstremfattigkær og overgangsfattigkær. Generelt kan man inddele tørvemoser i 4 kategorier: Overga...