Tørvemosens dagsommerfugle i Danmark

Dette indlæg omhandler tørvemosearterne i Danmark, med primært fokus på Bølleblåfugl (Agriades optilete), Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) og Moserandøje (Coenonympha tullia). Dertil vil Mosehøsommerfugl (Colias palaeno) og Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) indgå i opslaget, bare ikke på samme statistiske plan. Et LANGT grådefuldt indlæg. Sæt god tid af til at læse det. Bølleblåfugl, Moseperlemorsommerfugl og Moserandøje er ægte tørvemose-dyr, og den massive ødelæggelse i Danmark af tørvemoser, har disse arter naturligvis reageret kraftigt på. Omkring år 1900 var der ca. 1000 højmoser i Danmark, men det tal er i dag reduceret til ca. 23 pga. intensiv tørvegravning og dræning. På Sjælland findes der i dag kun 2 højmoser tilbage i form af Skidendam og Holmegårds Mose, og på sidstnævnte lokalitet er kun to partier tilbage aktiv højmose, resten har karakter af ekstremfattigkær og overgangsfattigkær. Generelt kan man inddele tørvemoser i 4 kategorier: Overgangsfattigkær, Ekstremfattigkær, Højmose og Hedemose. Overgangsfattigkæret er den første fase efter mosens dannelse. Dennes vegetation er ikke udelukkende karakteriseret af tørvemose-planter, da et overgangsfattigkær er i en løbende forsuringsproces, hvor disse planter vil forsvinde, og langsomt vil overgangsfattigkæret omdannes til et ekstremfattigkær. Fra ekstremfattigkær vil tørvemosen omdannes til højmose, ved at vandmiljøet forsures, mosserne dør, og derved opbygges et tykt lag dødt tørv. Med tiden bliver mosefladen skubbet længere og længere op. Når laget af dødt tørv er blevet tilpas tykt, vil de levende sphagnummosser på overfladen af mosen ikke længere kunne interagere med grundvandet, og suge det op, og derved kan mosen endeligt karakteriseres som værende højmose. Endeligt har vi hedemosen, som er dannet på meget næringsfattig sandet jord, der opstår som en forsumpningsmose, hvor forsuret sphagnum-vegetation kan indvandre med tiden, modsat de andre tørvemoser, der fungerer som tilgroningsmoser. På Sjælland er der kun 1 hedemose tilbage, beliggende i Nordsjælland. Tilbagegangen for tørvemosearterne i Østdanmark, kan visualiseres ved følgende data. Bølleblåfugl (Agriades optilete): I perioden 1990-2019 er 75-83 % af alle bestande forsvundet fra Sjælland & Sydhavsøerne. I perioden 1997-2019 er 63-75 % af alle bestande forsvundet fra Sjælland & Sydhavsøerne. I perioden 2014-2019 er 40-60 % af alle bestande forsvundet fra Sjælland & Sydhavsøerne Usikkerheden skyldes at Bølleblåfugl i 2019 ikke blev observeret i Kirkemosen ved Ryegård Dyrehave, trods flere grundige eftersøgninger. I 2018 fløj der dog stadigvæk en del dyr rundt i mosen, og arten har altid været meget ustabil i mosen, så den kan sagtens stadig være der, men jeg er nu alligevel ikke helt glad for den. Om der er 2 eller 3 levesteder tilbage på Sjælland, finder vi ud af i 2020. Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris): I perioden 1930-2019 er minimum 94 % af alle bestande forsvundet fra Sjælland & Sydhavsøerne. I perioden 1960-2019 er minimum 90 % af alle bestande forsvundet fra Sjælland & Sydhavsøerne. I perioden 2013-2019 er 75 % af alle bestande forsvundet fra Sjælland & Sydhavsøerne I dag er der kun 1 lokalitet tilbage på Sjælland efter arten de senere år er forsvundet fra Holmegårds Mose i 2013, Ny Krogstrup Mose i 2015 og Skidendam, Teglstrup Hegn i 2016. Moserandøje (Coenonympha tullia): I perioden 1900-2019 er 97 % af alle bestande forsvundet fra Sjælland & Sydshavsøerne. Og det er kun hvad data viser, i virkeligheden er tallet vel højere end 99 %, ud fra de gamle storsamleres beretninger. I perioden 1950-2019 er 94 % af alle bestande forsvundet fra Sjælland & Sydhavsøerne. I perioden 1981-2019 er ingen bestande forsvundet fra Sjælland & Sydhavsøerne (Siden 1981 har arten kun på Sjælland været at finde i Holmegårds Mose, hvor arten stadig holder ud, men før eller siden dør den) Heldigvis går det nogenlunde bedre for Grøn Busksommerfugl i tørvemoserne, da arten er mindre krævende, men også denne forsvinder stille og roligt fra mose efter mose, bare i sløvere tempo end de andre. Mosens sande konge er (eller i Danmark rettere var) Mosehøsommerfugl (Colias palaeno). Denne havde bestande i bl.a. Karsemosen på Asserbo Sand, samt i Maglemosen i Gribskov, men forsvandt desværre fra Danmark i 1940'erne. I dag er det en helt uhyggelig sjælden trækgæst, der kun laver nogle få ryk med efterhånden årtiers mellemrum, da det skal være det hélt rigtige vind og vejr, på flere bestemte tidspunkter af sæsonen, gennem alle facetter af artens trækrute, for at den kommer. Arten bliver sjældnere i Skandinavien for hvert år der går (omend den stadig er hyppig når man kommer tilpas nordpå), og sammenholdt med det faktum, at der bliver både færre & dårligere moser herhjemme til at opsamle dem, bliver chancerne for at se arten herhjemme mindre og mindre. Et udvalg af lokalitets-og artsbilleder følger. Og vel og mærke kun et udvalg - alle moser er ikke medtaget.

Skidendam, Teglstrup Hegn (NEZ). Skidendam, der blot er én af Sjællands to tilbageværende ægte højmoser, ligger i Teglstrup Hegn lige vest for Helsingør. Mosen er omkranset af en bred dyb lagg-zone, og man bør virkelig passe på her. Skidendam har aldrig været udsat for tørvegravning, men en større drængrøft er dog blevet etableret gennem mosen. Dagsommerfuglemæssigt nu kun lokalitet for Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi). Tidligere Bølleblåfugl (Agriades optilete) 1993, Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) 2016 og Moserandøje (Coenonympha tullia) 1980. De er nu alle 3 forsvundet herfra. Heldigvis er her endnu sjovt at komme hvad andre sommerfugle angår. Endnu kan man finde gode sager som Acronicta menyanthidis, Coenphila subrosea, Celaena haworthii, Phiaris turfosana m.fl.

Bølleblåfugl (Agriades optilete), fanget i Teglstrup Hegn (NEZ) d. 4/7 – 1975 af ”A. G. L. ”. Selvom etiketteringen siger Teglstrup Hegn, er det meget sandsynligt at lokaliteten mere præcist er Skidendam. I 1992 myldrede det med Bølleblåfugle i Skidendam; ja de fløj nærmest i tusindvis på lokaliteten. Skidendam var en blå sky dengang, og for hvert skridt man tog vrimlede det op med Bølleblåfugle. Året efter, i 1993, var populationen voldsomt decimeret. Og i 1994 var arten helt uddød. Skidendam ser stadig i dag forholdsvis godt ud for mosearterne. Der har aldrig været gravet tørv, og mosen har stadig flot karakter af ægte aktiv højmose, plantemæssigt stadig aldeles glimrende, men det dør.Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris), fanget i Skidendam, Teglstrup Hegn (NEZ) d. 23/6 – 1999. I dag er arten forsvundet fra lokaliteten.Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris), Skidendam, Teglstrup Hegn (NEZ) d. 17/6 – 2016. Det var sidste gang jeg så arten i Skidendam. Næste år var arten forsvundet fra lokaliteten. For altid.

Fandens Hul, Teglstrup Hegn (NEZ). Flot lille ekstremfattigkær beliggende i Teglstrup Hegn på ca. 50x50 meter, karakteriseret af et flot centralt placeret vandhul, med omkringliggende sphagnummose af fin karakter. Mosen er nok bedst kendt for sin forekomst af flere uhyre sjældne guldsmede. Bl.a. Dværgvandnymfe har sit eneste kendte nuværende levested i netop Fandens Hul. Foruden denne lever der også spændende arter som Højmose-Mosaikguldsmed og Lille Kobbervandnymfe. Sidstnævnte har dog glimret ved sit fravær de seneste år, og er måske forsvundet herfra. Tørvemosen har også tidligere været en god lokalitet for dagsommerfugle, da mosen har været tæt placeret på den velbevarede højmose Skidendam, hvor koncentrationen af mose-dagsommerfugle har været højest i området, hvorved der har kunne foregå udveksling af dyr imellem moserne. På den måde har Fandens Hul ikke fungeret som det centrale levested for tørvemosens sommerfugle, men alligevel en god ballast for arterne. Desværre er Grøn Busksommerfugl i dag det sidste tilbageværende vidnesbyrd om en tidligere rig dagsommerfuglefauna. Således er arter som Bølleblåfugl (Agriades optilete) 1993, Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) 2016 og Moserandøje (Coenonympha tullia) 1980, forsvundet fra disse moser. Sommerfuglemæssigt ser det bedre ud hvad angår natsommerfugle og micros. Bl.a. kan man finde den sjældne Phiaris turfosana, som har sit eneste danske levested i Fandens Hul & Skidendam. Også Coenphila subrosea har her sin sidste sikre sjællandske lokalitet, og endvidere er det også et godt sted at finde Celaena haworthii, samt meget andet.

Langesø ved Tikøb (NEZ). Flot lyngbeklædt ekstremfattigkær med bl.a. en stor bestand af Rosmarinlyng. Også lokalitet for en pænt stor population af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi). Tidligere var stedet også lokalitet for Bølleblåfugl (Agriades optilete) som desværre forsvandt herfra i 1991, grundet en opstemning af hængesækken. Var dette ikke sket, kunne optilete måske stadig have været her, da tørvemosen i dag står rigtig flot, grundet fin pleje gennem de senere år. Frem til 1990 fløj Engblåfugl (Cyaniris semiargus) også på en nærliggende bakke, men også den er væk nu.

Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi), Tinkerup Mose (NEZ) d. 19/5 – 2015. Arten findes stadigvæk på lokaliteten, men er på 3-4 år gået fra meget talrig, til decideret fåtallig. Den overlever her næppe længe, og lider vel samme skæbne som bestanden ved den nærliggende Multebærmose, hvor arten forsvandt i 1999. Tidligere var Tinkerup Mose også levested for Bølleblåfugl, men arten forsvandt fra lokaliteten i 1992.

Uglesø Mose, Danstrup Mose (NEZ). I den sydlige del af Danstrup Hegn finder man Uglesø Mose. Et meget fint overgangsfattigkær, på trods af at området har været hærget en del af tørvegravning. Der er stadig synlige tørvegrave i området, som et klart vidnesbyrd om den naturødelæggelse der tidligere har forekommet i Uglesø Mose. Langs hængesækken ligger et flot åbent vandspejl, hvor man har mulighed for at finde en række fine guldsmede. I selve hængesækken var der tidligere en fin bestand af Bølleblåfugl. Arten var stadig meget talrig i begyndelsen af 1990’erne i Uglesø Mose, men gik drastisk tilbage grundet voldsom tilgroning af birk, således at kun et lille parti i den sydlige del af mosen var åbent til sidst, inden Bølleblåfugl forsvandt fra Uglesø Mose i 1997. To år senere, i 1999, fik man endelig ryddet Uglesø Mose, og løbende rydninger af uønsket opvækst gjorde at hængesækken i dag faktisk står rigtig pæn og åben. Var dette sket tidligere end 1999, kunne Bølleblåfugl måske stadig have været i Uglesø Mose. Indtil for nylig overlevede en god bestand af Grøn Busksommerfugl i mosen, men gik pludselig fra talrig i 2015, til nærmest væk i 2016, og jeg så arten sidste gang her i 2017 i form af et enkelt individ. I dag er arten vist uddød i Uglesø Mose.

Gammelt m**billede af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) fra Uglesø Mose, Danstrup Hegn (NEZ) d. 26/4 – 2014. Det var dengang arten stadig fløj i pænt antal i mosen, og nu er den væk herfra. Desværre det eneste billede jeg har tilbage af arten fra Uglesø Mose på min nuværende computer, men har vist også et par billeder fra 2015 derfra, men de ligger på en gammel computer i en dybt begravet papkasse hos mine forældre.

Store Torpensmose, Danstrup Hegn (NEZ). Store Torpensmose beliggende i Danstrup Hegn, ikke langt fra Uglesø mose, er en meget lille tørvemose, på vel ikke mere end 15x25 meter, med karakter af ekstremfattigkær. Tidligere har Store Torpensmose været en del af et større tørvemoseområde i Danstrup Hegn, givetvis med karakter af højmose. Det eneste vidnesbyrd er de gamle bænke der omkranser mosen, der har været benyttet under tørvegravningen, og som i dag er blåbærdækket. I selve ekstremfattigkæret har man tidligere kunne finde en fin bestand af Grøn Busksommerfugl. Desværre har jeg ikke set arten i Store Torpensmose siden 2016, efter forgæves at have eftersøgt arten i både 2017, 2018 og 2019. Også Bølleblåfugl er endegyldigt forsvundet fra Store Torpensmose, hvor arten sidst blev fundet i 1997. Plantemæssigt er Store Torpensmose ikke uinteressant. Endnu kan man finde både Dyndstar og Rosmarinlyng, men sommerfuglemæssigt føles her tomt nu.

Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi), Store Torpensmose (NEZ) d. 19/5 – 2015. Arten forsvandt fra Store Torpensmose i 2016.

Karsemosen, Asserbo Sand (NEZ). På Asserbo Sand nord for Frederiksværk ligger Karsemosen, som i dag kun kendes ved de sørgelige rester af den sidste sjællandske hedemose. Hedemosen der er dannet på meget næringsfattig sandet jord, opstod som en forsumpningsmose, hvor forsuret sphagnum-vegetation kunne indvandre. Af flere omgange er mosen ødelagt ved forskellige tiltag, der enten har decimeret mosens størrelse eller ødelagt vandbalancen. Mosen er bl.a. blevet afvandet af flere omgange. En stor drængrøft løber gennem den vestlige del af mosen, og har eksisteret i næsten 100 år. På trods af de mange ødelæggende tiltag gennem 1900-tallet, blev man tilsyneladende ikke klogere med tiden, da mosen senest blev ydermere ødelagt så sent som i 1999, da man etablerede nye sommerhuse i området, hvorved vandbalancen endnu engang blev sænket. Lokaliteten har nok været bedst kendt som værende "palaeno-sletten" i sammenhæng med Melby Overdrev, hvor Colias palaeno (Mosehøsommerfugl) havde sin eneste sikre danske bestand. Desværre forsvandt arten herfra i 1942, og uddøde dermed endegyldigt i Danmark. I gamle dage fløj her også Coenonympha tullia (Moserandøje), Agriades optilete (Bølleblåfugl) og Boloria aquilonaris (Moseperlemorsommerfugl), hvor tullia sidst er fundet her i 1965 og optilete i 1957. Sidstnævntes eksistens på lokaliteten, kendes kun ved et notits af J. Worm-Hansen, hvor en observation af en aquilonaris-larve fra ”Kætset ved Adserbo” er noteret i hans notesbog fra d. 5/6 – 1919. I dag kan man kun finde de sørgelige rester af mindre bestande af Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl) samt lidt Plebejus argus (Argusblåfugl) og Plebejus idas (Foranderlig Blåfugl) på et nærliggende areal.

Hun af Mosehøsommerfugl (Colias palaeno), fanget i Asserbo (NEZ) d. 15/7 - 1925 af H. Krabbe. Den præcise lokalitet er formentlig Karsemosen på Asserbo Sand. Arten forsvandt fra lokaliteten i 1942, og uddøde dermed endegyldigt i Danmark.

Buresø, Gribskov (NEZ). Ved Storkevad i Gribskov ligger Buresø. I gamle dage et stort flot ekstremfattigkær, men er i dag decimeret noget i størrelse, og har nu kun primært karakter af overgangsfattigkær, dog stadig med lidt ekstremfattigkær i midten af mosen. Desværre noget forarmet med tilplantninger af især gran, hvor der inden da var flotte lyngklædte partier, som nu er en saga blot. Plantemæssigt ser det dog stadig sådan ok ud. Bl.a. kan man endnu finde Liden Soldug. Det er ikke så længe siden Buresø endnu husede en fin bestand af Grøn Busksommerfugl, men arten forsvandt fra mosen i 1998. Tidligere var her også bestande af Bølleblåfugl (1938), Moseperlemorsommerfugl (1961) og Moserandøje (1940). Så ja, nu er de alle væk herfra. Mosen var tidligere også et godt levested for bl.a. natsommerfuglen Coranarta cordigera, men cordigera forsvandt fra Buresø i 1975. Dermed uddøde arten på Sjælland.

Maglemose, Gribskov (NEZ). Den 15 ha store Maglemose i Gribskov, er en stor tilgroet forsumpningsmose, som i gamle dage var et superflot ekstremfattigkær, der var lyngdomineret, og husede en lang række sjældne dagsommerfugle. Af de specifikt mosetilknyttede dagsommerfugle kunne man tidligere finde Mosehøsommerfugl 1941, Bølleblåfugl 1957 og Moserandøje 1977. Bølleblåfuglen overlevede dog lidt længere ved Lille Gribsø, men denne bestand måtte lade livet i 1977, og dermed kunne arten konkluderes uddød i Gribskov. Endvidere bør det også nævnes, at der i Maglemosen er en bestand af Multebær, som kun ét ud af to levesteder på Sjælland – den anden lokalitet er Multebærmosen ved Krogenberg Hegn. I dag overlever kun Grøn Busksommerfugl, hvad dagsommerfuglene angår, da mosen er groet til i birk og gran, således at der nu kun er få områder tilbage, som bare fremstår delvist åbne. Sørgeligt den har fået lov til at gro til, taget i betragtning af at der aldrig har været gravet tørv i Maglemosen, så det kunne have set fremragende ud derinde endnu, om end mange af dyrene nok alligevel var forsvundet.

Maglemosen, Gribskov (NEZ) år 1915. Sådan så her ud i gamle dage. Dengang var Maglemosen lokalitet for Svalehale, Violetrandet Ildfugl, Bølleblåfugl, Isblåfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Rødlig Perlemorsommerfugl, Moserandøje m.fl. I dag overlever kun Grøn Busksommerfugl. Fra Botanisk Tidsskrift. Også Mosehøsommerfugl var givetvis en fastboende art i Maglemosen i gamle dage. Godt nok er Mosehøsommerfugl officielt kun taget her i alt 7 gange, men de 7 fund er dog kun de beviselige, da der findes belægseksemplarer af disse den dag i dag, men udfra beretningerne dengang blev der fanget langt flere palaeno i Maglemosen i en årrække, og var ifølge de gamle storsamlere fast i Maglemosen, såvel som i Asserbo. Først kendte eksemplar blev fanget d. 12/6 – 1934 af den berømte storsamler Flemming Weis. Herefter blev der d. 24/6 - 1940 fanget 2 eksemplarer, 1 stk. af J. Lundqvist og 1 stk. af Alfred Gorm Jacobsen. Igen d. 25/6 – 1940 fangede Alfred Gorm Jacobsen 1 stk. palaeno i Maglemosen. Efterfølgende fangede J. Lundqvist 1 stk. palaeno d. 30/6 – 1940, og W. Van Deurs fangede 1 stk. d. 1/7 - 1940. Senest blev 1 stk. palaeno fanget her d. 1/7 - 1941 af Ernst Vilsund.

Hjortesøle ved Gadevang, er et meget pænt ekstremfattigkær med tyk og fast hængesæk, der omkranser et flot åbent vandspejl. Mosen har vist aldrig været udsat for tørvegravning. Endnu overlever en bestand af Grøn Busksommerfugl (endnu!), mens Moseperlemorsommerfugl, Bølleblåfugl og Moserandøje alle har været på lokaliteten, men er uddøde i hhv. 1964, 1970 og 1905. Plantemæssigt kan man, udover de obligatoriske fattigkærplanter, endnu finde sjældne arter som Hvid Næbfrø og Dyndstar.

Nørresø, Gadevang (NEZ). Gammel nedbrudt højmose der holder en lille bestand af Grøn Busksommerfugl. Tidligere også både Bølleblåfugl og Moseperlemorsommerfugl, men disse er i dag uddøde fra området. I slutningen af 1990’erne fløj Grøn Busksommerfugl på lokaliteten i tusindvis, men i dag er populationen voldsomt decimeret, og flyver her nu kun yderst fåtalligt. Grøn Busksommerfugl er ved at forsvinde herfra.

Allerød Sortemose (NEZ). Allerød Sortemose beliggende få hundrede meter sydøst for Allerød Station, består i dag af 3 større og 3 mindre sphagnummoseflader, og er i dag en af de bedste og mest velbevarede tørvemoser i Nordsjælland. I 1940 blev en fredning af mosen på 18 hektar gennemført, og i dag forvaltes området af Sortemose Grundejerforening, der ejer mosen, i samarbejde med Allerød Kommune og Danmarks Naturfredningsforening. Mosen har fin karakter af både overgangsfattigkær og ekstremfattigkær med tilhørende fin flora. Endvidere er der fine tørveskrænter rundt om selve mosefladerne. I 1990’erne og 2000’erne blev der af flere omgange gjort en del arbejde af diverse aktører med at pleje i mosen, primært i form af rydning af birkeskov, som adskilte de i dag 6 moseflader, i endnu flere moseflader på daværende tidspunkt, således at de enkelte flader i dag enten er mere eller mindre sammenhængende, eller kun er adskilt af høj skov. Lokalitetens perle er sækspinderen Proutia rotunda (Birkesækbærer), som i dag kun findes med sikkerhed 2 steder i Danmark i form af Hvidding Krat (EJ) & Allerød Sortemose (NEZ). På dagsommerfuglefronten har mosen de senere år været bedst kendt for sin gode bestand af Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl), da arter som Agriades optilete (Bølleblåfugl), Boloria aquilonaris (Moseperlemorsommerfugl) og Coenonympha tullia (Moserandøje) alle så ud til at forsvinde i hhv. 1981, 1922 og 1942. I 2013 blev Bølleblåfugl dog sensationelt genfundet i mosen efter 32 års ”fravær”. På daværende tidspunkt fandtes arten ellers kun 4 steder på Sjælland, foruden Allerød Sortemose, og var dermed oppe på 5 sjællandske lokaliteter. Grundet dette fund blev Sortemose Grundejerforening kontaktet, og der blev reageret med rydning af en smule birk. Problemet er evigt tilbagevendende, sågar i Allerød Sortemose, som alle de andre tørvemoser i Nordsjælland. Birkens spredning er umulig at stoppe, da det gror sammen sammen med hængesækken, og når først denne skade er sket, bliver det mere end svært at bevare fattigkæret. I 2014 havde Bølleblåfugl sin sidste sæson i Allerød Sortemose, og selvsamme år forsvandt arten også fra Bøllemosen i Jægersborg Hegn ved Skodsborg, så arten i dag kun forekommer på 3 lokaliteter på hele Sjælland. Men på trods af Bølleblåfuglens forsvinden, er mosen bestemt stadig et besøg værd, både entomologisk og botanisk.

Bølleblåfugl (Agriades optilete), Allerød Sortemose (NEZ) d. 9/6 – 2014. Det sidste eksemplar der nogensinde blev set i Allerød Sortemose. Nu er det slut.

Bøllemosen ved Jægersborg Hegn (NEZ). Det meste af hængesækken i Bøllemosen er i dag forsvundet som følge af intensiv tørvegravning, især under mellemkrigstiden. En stor del af mosen, som tidligere var flot åben hængesæk, er i dag groet til i skov, så nu findes der kun 3 åbne områder, hovedsageligt med karakter af ekstremfattigkær. Her overlever en solid population af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) fortsat. Tidligere var her også Bølleblåfugl (Agriades optilete) 2014, Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) 1961 og Moserandøje (Coenonympha tullia) 1901. Endvidere har Bøllemosen været et supergodt træksted for Mosehøsommerfugl (Colias palaeno), som muligvis endda har små periodiske populationer her tilbage i begyndelsen af 1940’erne. I alt er palaeno fundet her 5 gange fordelt på 6 eksemplarer: 1 eks. D. 19/6 – 1940 (Flemming Weis), 2 eks. 29/6 – 1940 (Erik Mackeprang), 1 eks. 26/6 – 1941 (Flemming Weis), 1 eks. 3/7 – 1941 (Ukendt finder, fra Axel Aage’s samling) og 1 eks. 19/6 – 1992 (Jens Meulengracht-Madsen). Endvidere kunne man også tidligere lige uden for selve hængesækken i Bøllemosen, også finde en række fine arter så som f.eks. Svalehale (Papilio machaon), Skovhvidvinge (Leptidea sinapis), Argusblåfugl (Plebejus argus), Foranderlig Blåfugl (Plebejus idas), Isblåfugl (Polyommatus amandus), Skovperlemorsommerfugl (Fabriciana adippe), Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino), Brunlig Perlemorsommerfugl (Boloria selene), Spættet Bredpande (Pyrgus malvae), Kommabredpande (Hesperia comma) m.fl. I dag er de alle forsvundet herfra. Det dør.

Bølleblåfugl (Agriades optilete), fanget d. 2/7 – 2000 ved Bøllemosen, Jægersborg Hegn (NEZ). Arten forsvandt fra lokaliteten i 2014. Det sidste individ blev observeret af undertegnede og Magnus Vest Hebsgaard d. 24/6 – 2014.

Malmmosen, Holte (NEZ). Malmmosen holder stadig fine områder, karakteriseret af både ekstrem-og overgangsfattigkær, men desværre er det meste groet helt til i dag. Endnu findes der dog en rigtig flot åben hængesæk ved Luknam i den vestlige del. Her flyver Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) endnu talrigt. Frem til 1948 fløj der også Moserandøje (Coenonympha tullia) i Malmmosen, men den er væk nu.

Lyngby Åmose (NEZ). Endnu lokalitet for Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) og Bølleblåfugl (Agriades optilete). Især sidstnævnte hænger i en virkelig tynd tråd i mosen, og med den tilgroning der foregår i mosen, er det næppe en bestand der klarer sig ret meget længere. Tidligere var der også faste bestande på disse kanter af Svalehale (Papilio machaon), Violetrandet Ildfugl (Lycaena hippothoe), Argusblåfugl (Plebejus argus), Foranderlig Blåfugl (Plebejus idas), Isblåfugl (Polyommatus amandus), Brunlig Perlemorsommerfugl (Boloria selene), Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris), Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino), Moserandøje (Coenonympha tullia), Herorandøje (Coenonympha hero), Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros), Gråbåndet Bredpande (Erynnis tages) og Spættet Bredpande (Pyrgus malvae). Alle arterne er i dag uddøde på lokaliteten, og 3 af dem endda i hele landet.

Gammelmosen, Vangede (NEZ). Gammelmosen ved Vangede, eller Vintappermosen som den figurerer ved i flere gamle tidsskrifter, er en gammel afgravet højmose, der blev fredet tilbage i 1844. Fredningen, som var sin første i Danmark, bevirker at mosen skal forblive urørt, hvilket har resulteret i at den er groet fuldstændigt til med birk, fyr og andet indtrængende opvækst. Der er dog stadig små lysåbne partier med fine betingelser for Tranebær & Mosebølle som (endnu) opretholder en bestand af Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl). Frem til 1997 var Agriades optilete (Bølleblåfugl) også at finde i mosen, som nu er forsvundet herfra. Muligvis har Boloria aquilonaris (Moseperlemorsommerfugl) også været at finde her i gamle dage, da et eksemplar fra d. 24/6 – 1937 er etiketteret ”København”.

Bølleblåfugl (Agriades optilete), fanget i Gammelmosen, Vangede (NEZ) d. 30/6 – 1974. Arten forsvandt fra Gammelmosen i 1997.

Farum Sortemose (NEZ). Gammelt fattigkær på vel 150x150 meter, der muligvis endda er en gammel højmoserest. Mosen er i dag noget tilgroet, men fremstår stadig delvist åben, bevokset med store gamle fyrretræer. Heldigvis har Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) stadigvæk en fortrinlig bestand. Tidligere var der også faste bestande af Bølleblåfugl (Agriades optilete) 1963, Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) 1967 og Moserandøje (Coenonympha tullia) 1966. Også Mosehøsommerfugl (Colias palaeno) er fundet her én enkelt gang d. 29/6 – 1940 af Lepidopterologisk Forenings stifter Svend Herold Olsen.

Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris), fanget ved Farum Sortemose (NEZ) d. 26/6 – 1947. Arten forsvandt fra Farum Sortemose i 1967, hvor nulevende Ole Karsholt, i en på daværende tidspunkt meget ung alder, så de sidste individer på lokaliteten.

Moserandøje (Coenonympha tullia), fanget ved Farum Sortemose (NEZ) d. 21/6 – 1945. Arten forsvandt fra Farum Sortemose i 1966. 14 år senere uddøde arten i NEZ.

Præstemosen, Farum (NEZ). Meget flot helt åben hængesæk, i et ellers noget ødelagt moseområde fuld af åbne gamle tørvegrave. De store mængder Tranebær på mosefladen danner basis for en fin bestand af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi).

Sækken, Ryget (NEZ). Sækken, som er godt gemt væk af en bred og dyb lagg-zone, er en meget tilgroet og forarmet højmoserest, som dog stadig holder nogle få gode fattigkærplanter samt en lille bestand af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi). Tidligere kunne man også finde Bølleblåfugl (Agriades optilete), Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) og Moserandøje (Coenonympha tullia). De er dog i dag alle forsvundet herfra.

Bøllemose mellem Nymølle og Ganløse (NEZ). Ganske fin lille sphagnummose som ikke er uinteressant plantemæssigt. Havde håbet at producere en ny sjællandsk bestand af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi), men havde ikke heldet med mig. Fra gammel tid er der dog måske spændende viden at finde. D. 18/7 – 1938 er der taget 3 stk. Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) ved “Ganløse” af “FPE”(=Forum Petersen). Året efter, d. 13/6 – 1938 er der taget 1 stk. Moserandøje (Coenonympha tullia) også ved “Ganløse” af “VLA”(=V. Lauritzen). Man kunne sagtens forestille sig at disse fund netop stammer fra Bøllemose, men omvendt kan det ikke udelukkes at der er blevet sløset med etiketteskrivningen, og der i virkeligheden skulle have stået Ganløse Ore, og ikke Ganløse. Skulle sidstnævnte være tilfældet, ville der ikke været meget tvivl om at disse fund stammer fra Farum Sortemose.

Kræmmermosen, Lystrup Skov (NEZ). I dag en gennemsmadret sphagnummose, men ifølge de gamle tidsskrifter skulle der have været rigtig pænt i gamle dage. Carsten Olsen angiver i Botanisk Tidsskrift en flot planteliste herfra. I gamle dage fløj der også Bølleblåfugl på lokaliteten ifølge Hoffmeyer, men den er i dag forsvundet herfra.

Ny Krogstrup Mose (NEZ). Ved den lille samling huse i landsbyen Ny Krogstrup på Hornsherred nord for Skibby, finder man Ny Krogstrup Mose, eller "Löwekiær" som den figurerede ved på tudsegamle landkort. Mosen hører under Svanholm Gods, men blev først kendt i sommerfuglesammenhæng da Svend E. J. Henriksen i 1993 fandt Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) i mosen. Siden blev stedet glemt, indtil Magnus Vest Hebsgaard fandt en population af Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) tilbage i 2014. Et fuldstændig sensationelt fund. Desværre forsvandt arten fra lokaliteten i 2015, men Grøn Busksommerfugl overlever endnu. Endvidere også fine planter som bl.a. Rosmarinlyng og Dynd-Star.

Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris), Ny Krogstrup Mose (NEZ) d. 5/7 – 2015. Arten er i dag forsvundet fra lokaliteten.

Kirkemosen, Ryegård Dyrehave (NEZ). På Hornsherred ved Ejby finder man Kirkemosen, som er placeret centralt i Ryegård Dyrehave. Mosen er i dag et af de absolut mest velbevarede ekstremfattigkær man kan finde i hele Østdanmark. Der har formentlig aldrig været gravet tørv i mosen, hvilket stærkt bevirker mosens kvalitet den dag i dag. Mosen er todelt, adskilt af en lille vej der går gennem mosen, med den nordlige moseflade lidt større end den sydlige, og samlet set kan mosen i hvert fald estimeres til 200x200 meter. Begge moseflader fremstår næsten helt åbne, stort set uden indtrængende bevoksning. Tørvemosen er især kendt for sine dagsommerfugle på lokaliteten, siden Sofus Hornung ”opdagede” lokaliteten i 1914. I mosen kan man endnu finde bestande af Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl), Agriades optilete (Bølleblåfugl) og Boloria aquilonaris (Moseperlemorsommerfugl). Bølleblåfugl har dog glimret ved sit fravær på lokaliteten i 2019. Hmmm. Frem til 1976 fløj her også stadig Coenonympha tullia (Moserandøje), som i 1970’erne oplevede et kollaps på Sjælland, og har i dag kun ét levested tilbage på Sjælland, i form af Holmegårds Mose. Kirkemosen har desuden endnu en meget fin flora.

Bølleblåfugl (Agriades optilete) fanget ved Ulkestrup Lyng (NWZ) d. 30/6 – 1973 af J. Andreasen. Arten forsvandt fra Ulkestrup Lyng i 1990, og derved uddøde arten endegyldigt i NWZ. Skulle jeg lave en top 10-liste over danske lokaliteter jeg gerne ville have set for 100 år siden, ville Ulkestrup Lyng, såvel som Åmosen i det hele taget, helt klart figurere på listen. Men lige så fremragende det har været dengang, lige så elendigt er det i dag. Det er nærmest et moras at gå i. Hvad der tidligere var flot, åben, varieret ægte højmose, er i dag primært dækket hélt til af træer, og består i bunden bare en masse gamle tørre tørvegrave og bænke, hvor der er langt mellem de gode planter. Et enkelt lille åbent område i lyngen holder (eller rettere holdte) stadig ok med planter, men desværre viste det sig ved mit seneste besøg i 2019, at det meste af denne fine plet er gravet op for nylig. At det kan ske. I den sydlige del af lyngen var der stadig et par halvåbne gamle våde tørvegrave lidt ind i 00'erne, men de er groet helt til i dag, så der er også her meget langt mellem planterne - og da slet ingen sommerfugle. Tager vi mose-arterne foruden Bølleblåfugl, er "mosens konge" Mosehøsommerfugl (Colias palaeno) taget her 2 gange, begge gange på træk. Først d. 24/6 - 1975 af Steen Lundsteen og dernæst et datoukendt fund fra 1992 af Uffe Seneca. Indtil 1976 fløj her stadig Moserandøje (Coenonympha tullia) da Henrik Olsen observerede Vestsjællands sidste individer. Som en ringe trøst overlevede Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) lidt længere end de andre, men arten forsvandt desværre herfra i 2001, hvor Martin Bjerg observerede de sidste individer. Samme år forsvandt Grøn Busksommerfugl også fra Verup Mose, og dermed var arten færdig som mose-art i NWZ. Har forsøgt mig flere gange efterhånden, at genfinde disse dyr i Ulkestrup Lyng, såvel som de andre moser i området, men det var som forventet ikke umagen værd. Det ser ikke engang godt ud til Grøn Busksommerfugl mere. De sidste dyr der fløj her i starten af 00'erne overlevede i den centrale del af lyngen, og også i den sydlige del, omkring de gamle våde tørvegrave, som dog har set kedeligt ud i mange år ifølge Jørn Bittcher. Som en ringe trøst fandt jeg på engene i Ulkestrup Lyng en ny bestand af natsommerfuglen Panemeria tenebrata, men ved samme lejlighed eftersøgte jeg Brunlig Perlemorsommerfugl (Boloria selene) & natsommerfuglen Parasemia plantaginis forgæves, som vist er væk herfra nu, så det var mere gråd, end det var jubel.

Holmegårds Mose (SZ). Nord for Fensmark finder man Danmarks andenstørste højmose, heraf Sjællands største, i form af Holmegårds Mose. Mosen er lettest at komme til sydfra, hvor man kommer igennem Fensmark Skov, inden man når ud i selve mosen. Herude er alt anderledes. De specielle duftsindtryk man allerede har kunne mærke færten af i selve skoven, bliver nu realiseret ved ens ankomst til mosefladen. Her når man ud til flere våde hængesække, som er dannet på gamle tørvegrave. Det er dog langt fra hele Holmegårds Mose der har karakter af ægte aktiv højmose længere, da mosen bl.a. har været hårdt udsat for tørvegravning. Kun to partier af lokaliteten kan i dag karakteriseres som værende aktiv højmose, hvor resten fremgår som en mosaik af ekstremfattigkær og overgangsfattigkær. Dagsommerfuglemæssigt flyver her endnu Lycaena virgaureae (Dukatsommerfugl), Agriades optilete (Bølleblåfugl), Plebejus idas (Foranderlig Blåfugl), Boloria selene (Brunlig Perlemorsommerfugl) og Coenonympha tullia (Moserandøje). Tidligere levested for Papilio machaon (Svalehale) 1950’erne, Pyrgus malvae (Spættet Bredpande) 1984, Lycaena hippothoe (Violetrandet Ildfugl) 1976, Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl) 1990, Plebejus argus (Argusblåfugl) 1951, Polyommatus amandus (Isblåfugl) 1991, Fabriciana adippe (Skovperlemorsommerfugl) 2007, Speyeria aglaja (Markperlemorsommerfugl) 2002, Boloria euphrosyne (Rødlig Perlemorsommerfugl) 1992, Brenthis ino (Engperlemorsommerfugl) 1993, Boloria aquilonaris (Moseperlemorsommerfugl) 2013, Melitaea diamina (Mørk Pletvinge) 1960, Melitaea cinxia (Okkergul Pletvinge) 1946, Nymphalis polychloros (Kirsebærtakvinge) 1960’rne og Hesperia comma (Kommabredpande) 1972. Af spændende planter kan man endnu finde f.eks. Andromeda polifolia (Rosmarinlyng), Hammarbya paludosa (Hjertelæbe), Drosera intermedia (Liden Soldug), Rhynchospora alba (Hvid Næbfrø), Trichophorum alpinum (Uld-Tuekogleaks) samt ikke mindst Utricularia stygia (Thors Blærerod), som i Holmegårds Mose har sit eneste danske voksested.

Kroglyng (SZ). I Kroglyng beliggende øst for Spragelse, finder man i den sydlige del af området en meget flot lille tørvemose, med kun begrænset indtrængende opvækst. Et stort tæppe af bl.a. Calluna vulgaris (Hedelyng) og Erica tetralix (Klokkelyng), som dækker store dele af mosen, danner basis for en fin bestand af Plebejus idas (Foranderlig Blåfugl), som blot 1 ud af i alt 3 levested på Sydsjælland. Ellers skal man til den nærliggende Holmegårds Mose eller Feddet sydvest for Faxe Ladeplads. Der er desværre gravet en del tørv i Kroglyng både før og efter mellemkrigstiden, så højmose-delen herfra er en saga blot. Mosen er ellers netop blevet beskrevet som en højmose i Thøgersens ”Danmarks moser”. I dag er området blot karakteriseret af lidt ekstremfattigkær og overgangsfattigkær. Det er meget sandsynligt at der tidligere har været arter her som bl.a. Agriades optilete (Bølleblåfugl), Boloria aquilonaris (Moseperlemorsommerfugl) og Coenonympha tullia (Moserandøje), men da mange gamle samlingsfund er etiketteret ”Broksø”, er det svært at vide om disse stammer fra Kroglyng eller måske mere oplagt den nærliggende Holmegårds Mose, da man dengang i højere grad benyttede stednavne fra nærliggende byer/landsbyer, frem for specifikke lokalitetsnavne.

Forekomst af Bølleblåfugl (Agriades optilete) på Sjælland & Sydhavsøerne i perioden 1990-2018. I 2019 har arten glimret ved sit fravær i Kirkemosen ved Ryegård Dyrehave, så spørgsmålet er om der er 2, eller 3 lokaliteter tilbage på Sjælland?

Bestandsudvikling for Bølleblåfugl (Agriades optilete) på Sjælland & Sydhavsøerne i perioden 1990-2018. I 2019 har arten glimret ved sit fravær i Kirkemosen ved Ryegård Dyrehave, så spørgsmålet er om der er 2, eller 3 lokaliteter tilbage på Sjælland?

Forekomst af Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) på Sjælland & Sydhavsøerne i perioden 1910-2018(2019).

Bestandsudvikling for Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) på Sjælland & Sydhavsøerne i perioden 1910-2018(2019).

Bestandsudvikling for Moserandøje (Coenonympha tullia) på Sjælland & Sydhavsøerne i perioden 1900-2019.

Mosehøsommerfugl (Colias palaeno), Skagen Klitplantage (NEJ) d. 2/6 – 2018. Tørvemosens sande konge er (eller i Danmark rettere var) netop Mosehøsommerfugl (Colias palaeno). Denne havde bestande i bl.a. Karsemosen på Asserbo Sand, samt i Maglemosen i Gribskov, men forsvandt desværre fra Danmark i 1940'erne. I dag er det en helt uhyggelig sjælden trækgæst, der kun laver nogle få ryk med efterhånden årtiers mellemrum, da det skal være det hélt rigtige vind og vejr, på flere bestemte tidspunkter af sæsonen, gennem alle facetter af artens trækrute, for at den kommer. Arten bliver sjældnere i Skandinavien for hvert år der går (omend den stadig er hyppig når man kommer tilpas nordpå), og sammenholdt med det faktum, at moserne herhjemme er få og stadigt dårligere til at opsamle dem, bliver chancerne for at se arten herhjemme mindre og mindre. Selv har jeg været heldig at finde en håndfuld eksemplarer på træk herhjemme efter utallige mosetjek.