Oeneis norna, Boloria thore borealis, Colias tyche werdandi, Agriades aquilo m.fl.

10/7: Troms og Finnmark, Norge
Efter en god og velfortjent nats søvn efter den hårde Finland-tur d. 9/7, var målet denne dag at aflægge Lavkaskaidi et besøg. Bjergene heromkring lå ca. 15 km syd for mit overnatninssted ved Brennfjell Camping, så det var ret lige til at komme derop - undervejs cykelobset mange Erebia ligea dovrensis (Skovbjergrandøje). Vel +20 stk.
Startede ved Dalmunnigen for foden af bjerget. Fandt først et tilfældigt areal Ø for E8, hvor jeg tænkte der så godt ud. Vejret var pænt og solrigt. Det gav Boloria euphrosyne septentrionalis (Rødlig Perlemorsommerfugl) 2, Boloria napaea lapponica (Fjeldperlemorsommerfugl) 1, Melitaea athalia norvegica (Brun Pletvinge) 1 og bedst Oeneis norna (Nornarandøje) 1 stk. Fint.

Dalmunningen, Troms og Finnmark, Norge. Lokalitet for Boloria euphrosyne septentrionalis (Rødlig Perlemorsommerfugl), Boloria napaea lapponica (Fjeldperlemorsommerfugl), Melitaea athalia norvegica (Brun Pletvinge) og Oeneis norna (Nornarandøje).

Oeneis norna (Nornarandøje), Dalmunningen, Troms og Finnmark, Norge d. 10/7 - 2020.

Boloria euphrosyne septentrionalis (Rødlig Perlemorsommerfugl), Dalmunningen, Troms og Finnmark, Norge d. 10/7 - 2020
Ved bækken V for E8 op mod bjerget lå en passende thore-lokalitet, og jeps; 2 stk. Boloria thore borealis (Thors Perlemorsommerfugl) blev det til.
Dalmunningen, Troms og Finnmark, Norge. Lokalitet for Boloria thore borealis (Thors Perlemorsommerfugl).
Boloria thore borealis (Thors Perlemorsommerfugl), Dalmunningen, Troms og Finnmark, Norge d. 10/7 - 2020.
Herefter cyklede/gik jeg de sidste 2 km op til Lavkaskaidi, hvilket kunne klares gå en god halv times tid. Undertiden forsvandt solen stort set, men alligevel lykkedes det at sparke en del op, grundet de relativt lune temperaturer, selvom blæsten drillede lidt. De samlede resultater heroppe blev:
Colias hecla sulitelma (Arktisk Høsommerfugl) +20, Colias tyche werdandi (Fjeldhøsommerfugl) +10, Agriades optilete cyparissus (Bølleblåfugl) 1, Plebejus idas lapponica (Foranderlig Blåfugl) +25, Boloria napaea lapponica (Fjeldperlemorsommerfugl) 1 og Erebia pandrose lappona (Bjergrandøje) 2.
Lavkaskaidi, Troms og Finnmark, Norge. Lokalitet for bl.a. Colias hecla sulitelma (Arktisk Høsommerfugl), Colias tyche werdandi (Fjeldhøsommerfugl), Agriades optilete cyparissus (Bølleblåfugl), Plebejus idas lapponica (Foranderlig Blåfugl), Boloria napaea lapponica (Fjeldperlemorsommerfugl) og Erebia pandrose lappona (Bjergrandøje).
Colias tyche werdandi (Fjeldhøsommerfugl), Lavkaskaidi, Troms og Finnmark, Norge d. 10/7 - 2020.
Colias hecla sulitelma (Arktisk Høsommerfugl), Lavkaskaidi, Troms og Finnmark, Norge d. 10/7 - 2020.
Agriades optilete cyparissus (Bølleblåfugl), Lavkaskaidi, Troms og Finnmark, Norge d. 10/7 - 2020.
Erebia pandrose lappona (Bjergrandøje), Lavkaskaidi, Troms og Finnmark, Norge d. 10/7 - 2020.

11/7: Troms og Finnmark, Norge
På min sidste sommerfugledag i Troms og Finnmark for denne omgang inden jeg skulle flyve til Stockholm d. 12/7, var hovedmålet denne dag at få lukket Agriades aquilo (Skiferblåfugl) af. Derfor gik det mod Kåfjord endnu en gang vest for Kvenvik, hvor der var udsigt til nogle timers sol henover eftermiddagen. Der er ca. 15 km at cykle fra Alta River Camping, og undervejs var vejret godt, så jeg fik set bl.a. Erebia ligea dovrensis (Skovbjergrandøje) på turen herop.
De sydvendte aquilo-skrænter her ved Kåfjord, er dækket af en masse løse sten, så lidt halvbesværligt at bevæge sig i. Men det er et super sommerfuglested. Tip: Intet problem i at gå stille og roligt op ad, men når går ned af, må man endelig ikke gå ned af skrænten. Stenene rasler rundt, så man skal sætte sig ned og fordele kropsvægten på flere sten og glide stille og roligt ned af skrænten - så går det relativt let.
Kåfjord, Troms og Finnmark, Norge. Lokalitet for en god bestand af Agriades aquilo (Skiferblåfugl). Her er vi dog for lavt nede i terrænet til at aquilo flyver.
Det lykkedes henover eftermiddagen at finde +25 eksemplarer af Agriades aquilo, hovedsageligt slidte - og meget vanskellige at arbejde med i dette terræn! De flyver hélt lavt i karakteristisk aquilo zig-zag flugt, og var vildt besværlige - man tænker helt på eumedon arenicola i Skåne. Dertil blev det også til lidt Lycaena phlaeas polaris (Lille Ildfugl), Plebejus idas lapponica (Foranderlig Blåfugl) og Polyommatus icarus septentrionalis (Almindelig Blåfugl).
Kåfjord, Troms og Finnmark, Norge. Lokalitet for en god bestand af Agriades aquilo (Skiferblåfugl).
Agriades aquilo (Skiferblåfugl), Kåfjord, Troms og Finnmark, Norge d. 11/7 - 2020.
Lycaena phlaeas polaris (Lille Ildfugl), Kåfjord, Troms og Finnmark, Norge d. 11/7 - 2020.
Det er lidt af en disciplin at skulle spotte aquilo i dette terræn!
Tjekkede efterfølgende et nærliggende areal, hvor jeg håbede at finde Erebia polaris (Polarbjergrandøje). Her fløj Speyeria aglaja borealis (Markperlemorsommerfugl) 1, Boloria selene hela (Brunlig Perlemorsommerfugl) 3, Erebia ligea dovrensis (Skovbjergrandøje) +10, samt efter en del søgen lykkedes det til sidst at finde 1 stk. lettere slidt Erebia polaris (Polarbjergrandøje); nr. 2 på turen (første ex ved Kautokeino 6/7).

Erebia polaris (Polarbjergrandøje), Kåfjord, Troms og Finnmark, Norge d. 11/7 - 2020.

Alt i alt rimelig godt tilfreds med mit Norge/Finland-raid for denne omgang, de dårlige vejrforhold taget i betragtning. Det lykkedes at finde Pyrgus andromedae (Fjeldbredpande), Colias hecla sulitelma (Arktisk Høsommerfugl), Colias tyche werdandi (Fjeldhøsommerfugl), Agriades aquilo (Skiferblåfugl), Boloria napaea lapponica (Fjeldperlemorsommerfugl), Boloria polaris (Polarperlemorsommerfugl), Boloria thore borealis (Thors Perlemorsommerfugl), Boloria chariclea (Arktisk Perlemorsommerfugl), Euphydryas iduna (Polarpletvinge), Oeneis norna (Nornarandøje), Oeneis bore (Arktisk Randøje), Erebia disa (Nordlig Mosebjergrandøje) og Erebia polaris (Polarbjergrandøje) som jeg manglede, samt de underarter jeg skulle have ud af det. Det hele endda klaret utroligt billigt for en slik, når man kan flyve herop med SAS ung og få ish 70 % rabat på flybilletten + ikke at leje bil på turen. Det eneste jeg mangler heroppe fra nu er Hesperia comma catena (Kommabredpande) og Boloria improba improbula (Dværgperlemorsommerfugl), men det må jeg klare på næste tur herop engang i fremtiden, hvornår dét så lige bliver.

Jeg er lidt bagud med rapporterne fra tiden, det er svært at sætte tid af til det, når man hele tiden skal rejse rundt efter sommerfugle! Sidder i skrivende stund i Schweiz; de sidste 3 uger har jeg været på ture i Sverige, Norge, Finland, Frankrig og Schweiz. I overmorgen gælder det Italien og senere i august vil jeg til Ungarn.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Albulapass (2400 m), Graubünden, Schweiz

Boloria polaris i Finnmarken!