Boloria polaris i Finnmarken!

Rapport for i dag d. 3/7: Troms og Finnmark, Norge
Efter at være blevet bombarderet af Klaus Hermansen med flere supermeldinger og supervejr især fra Nikkaluokta i N-Sverige, mens jeg selv i slutningen af juni var travlt optaget af studie og arbejde, var det en forløsning endelig d. 1/7 at kunne flyve fra København til Alta i N-Norge. Nu så vejret bare ikke lige superfantastisk (den bedste vejrperiode var tilsyneladene netop overstået). Jeg mindes tydeligt historien om Jesper Kronborg der engang sad i et telt i to uger i Lapland og spillede kort, og fik noget nær nul og nix ud af dén tur. Sådan skulle det jo helst ikke ende i denne omgang.
Så efter elendigt vejr d. 1/7 og 2/7, var det derfor en fornøjelse at vejret så ud til at blive bare nogenlunde fint denne dag, med udsigt til 14-15 grader med blandet sol og skyer. Tidligt op kl. 2:30 for at pakke og gøre klar til plamæssig afgang kl. 3:30. For at komme til Gargia fra min base ved Alta River Camping, cyklede jeg direkte sydpå af E45 mod Kautokeino. Efter nogle få km drejer man af Gargiaveien, hvor man efter ca. 15 km når til Fjeldstuen ved foden af Gargia. Herfra overgår asfaltvejen til en grusvej, hvor det for alvor begynder at blive stejlt. Cykelturen herfra op til Gargia var noget af en prøvelse. Efter at være nået op til ca. 300 moh, parkerede jeg cyklen efter samlet cykeltur på ca. 25 km, og kunne endelig begynde at vandre op til toppen af Gargia. Var fremme kl. 5:30, ca. en god times tid inden flyvningen startede, hvilket var fint til at få rekognosceret og skabt overblik. Flyvningen startede kl. 6:45 da jeg sparkede dagens første Oeneis bore (Arktisk Randøje) op, som efterfølgende piskede afsted, men der kom hurtigt gang i flere bore.
Gargia, Troms og Finnmark, Norge. Denne dag lykkedes det at finde en række fine arter som Pyrgus andromedae, Colias hecla sulitelma, Boloria freija, Boloria chariclea, Boloria polaris, Oeneis bore, Erebia pandrose og Erebia disa.
Oeneis bore på toppen af fjeldet, Gargia, Troms og Finnmark, Norge d. 3/7 – 2020.
Efter allerede her tidligt på dagen at have fundet nogle bore, og vældigt tilfreds med det, gik der ikke længe før dagens første Boloria lettede lige op foran mig, "det er sguda en polaris (Polarperlemorsommerfugl) dét dér" når jeg lige at tænke, inden dyret for alvor pisker afsted; landede kun et par gange extremt kortvarigt, under de små 200 meter: Den KAN man da simpelthen ikke løbe op tænkte jeg; for extremt! Til sidst mistede jeg den - på trods af jeg fik et skodfoto der dokumenterede polaris, bandede og svovlede jeg helt vildt over det. Hvor flippet af dagens første Boloria på Gargia, var en polaris, hvilket jeg ikke fik håndteret optimalt! Som i øvrigt skulle vise sig at være den eneste polaris jeg overhovedet så denne dag på Gargia.
Boloria polaris, Gargia, Troms og Finnmark, Norge d. 3/7 – 2020. Arten er gået meget tilbage på Gargia i nyere tid og blevet extremt sjælden hér. Måske er polaris ved at forsvinde fra Gargia?
Vadede nogle flere kilometer rundt på Gargia i de efterfølgende timer; men ikke skyggen af polaris! Til gengæld fandt jeg en hel del Boloria freija (Frejas Perlemorsommerfugl), Erebia pandrose (Bjergrandøje) samt en enkelt Pyrgus andromedae (Fjeldbredpande) og ligeledes en enkelt Boloria chariclea (Arktisk Perlemorsommerfugl).
Boloria freija, Gargia, Troms og Finnmark, Norge d. 3/7 – 2020. Ganske almindelig på Gargia.

View fra østsiden af Gargia.

Boloria chariclea, Gargia, Troms og Finnmark, Norge d. 3/7 – 2020.

Tilbage til toppen af Gargia, for at komme ned af bjerget igen for bl.a. at finde Colias hecla sulitelma.
Da der begyndte at komme skyer efter nogle timer oppe på toppen af Gargia, tænkte jeg at jeg ville bruge denne pause i flyvningen til at bevæge mig lidt ned af Gargia, hvor jeg vidste der fløj mange Colias hecla sulitelma (Arktisk Høsommerfugl). Det passede fint med, at ved ankomst til hecla-lokaliteten, kom solen frem, og mange hecla fløj rundt. Jeg fik vel set +50 stykker henover dagen, et flot syn. Dertil lykkedes det i løbet af nogle timer at finde endnu en Pyrgus andromedae, mange Boloria freija, en enkelt Boloria frigga (Friggas Perlemorsommerfugl), lidt flere Oeneis bore, mange Erebia pandrose og pænt med Erebia disa (Disarandøje). Men altså ikke skyggen af flere polaris!
Pyrgus andromedae, Gargia, Troms og Finnmark, Norge d. 3/7 – 2020.
Oeneis bore, Gargia, Troms og Finnmark, Norge d. 3/7 – 2020.
Så snart solen forsvandt kravlede dyrene lavt ned i græsset. Her en Boloria frigga, Gargia, Troms og Finnmark, Norge d. 3/7 – 2020.

Colias hecla sulitelma, Gargia, Troms og Finnmark, Norge d. 3/7 – 2020.
Tilbage på toppen igen af Gargia for at lede videre efter Boloria polaris…
Colias hecla sulitelma kom også enkeltvist op på toppen.
Fra Gargia kan man skue over til Baeskades, som også er et ”Boloria polaris-bjerg”.
Nå ja, og så en ting mere: Regel nr. 1 i vildmarken: ALDRIG efterlad noget! ALDRIG tro "nå, jeg lægger det ved den her sten, som jeg kan kende på det, som lægger over for de her træer, så jeg finder det nemt igen..."!
På vejen ned fra Gargia i anden omgang, efter at have været oppe igen og lede efter Boloria polaris, tænkte jeg lige jeg ville få nogle ekstra hecla-skud, da der lige pludselig fløj 5-6 hanner rundt om på et lille område, så jeg smed selvfølgelig tasken fra mig...
...Nå, det kostede så lige en halv times tid at finde den igen. Da jeg var kommet ned til cyklen, gik det da så også endelig videre op til Baeskades-bjerget mod syd efter nogle anstrengelser op ad flere stigninger. Boloria polaris er blevet væsentligt sjældnere på Gargia i nyere tid (man kan frygte den er ved at forsvinde herfra), men skulle efter sigende holde sig nogenlunde endnu på Baeskades-bjerget.

Baeskades, Troms og Finnmark, Norge d. 3/7 – 2020. Denne dag lykkedes det her at finde en række fine arter som Boloria chariclea, Boloria polaris, Oeneis bore, Erebia pandrose og Erebia disa.
Det lykkedes at få en god times sol på bjerget. Der fløj enkelte bore, disa, pandrose, endnu et par chariclea, og så pludselig igen; En lysere Boloria piskende afsted, jizz igen KLART ala Boloria polaris, men fuldsændig vanvittig at løbe op; mistede den á to omgange, men hurtigt genfundet efter nogle nervepirrende sekunder i begge tilfælde, inden det heldigvis endte lykkeligt. Jeg skal dog også indrømme at jeg efterfølgende ikke kunne styre min begejstring og skreg/brølede ud over Baeskades-bjerget, til et par engelske vandreres måben! Men der var alt mulig grund til at gå amok over dette dyr, som vel er en af de hårdeste dagsommerfugle at finde i WP, eller i hvert fald godt derop af! Yderligere en halv times eftersøgning på Baeskades efter Boloria polaris var resultatløs, og herefter kom skyerne for alvor ind over, og temperaturen styrtdykkede til 7-8 grader; slut for i dag! Men hvilken dag! 2 Boloria polaris var 2 mere end jeg turde håbe på!...
*BOLORIA POLARIS*, Baeskades, Troms og Finnmark, Norge d. 3/7 – 2020. Drømmedyret over dem alle! Næsten da!

Erebia disa, Baeskades, Troms og Finnmark, Norge d. 3/7 – 2020.
Dagens samlede totaler for Gargia og Baeskades blev dermed: Pyrgus andromedae 2, Colias hecla sulitelma +50, Boloria freija +20, Boloria frigga 1, Boloria chariclea 3, *BOLORIA POLARIS* 2, Oeneis bore 10, Erebia pandrose +40 og Erebia disa 8.
Det var en dag jeg sent vil glemme. Men også jævnt udmattet; tror aldrig jeg har været så udmattet efter en tur før. 50 km cykling i terræn + ca. 20 km intensiv vandring i 12 timer i terræn uden så meget som en 5 minutters pause + sammenlagt et par kilometers løb op og ned af Gargia og Baeskades efter piskende dyr. Jeg sover godt i nat, og nu kan jeg godt leve med det bliver regnvejr igen i morgen...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Albulapass (2400 m), Graubünden, Schweiz