23 timer i vildmarken i Finland efter Boloria improba improbula
Rapport for 8/7 & 9/7 (Har været ramt af computerproblemer, men netop fixet ved ankomst til DK natten til d. 16. juli; godt man bor på kollegie med et computergeni. Lægger løbende lidt rapporter op fra seneste uge...)
8/7: Troms og Finnmark, Norge
Trængte til at se noget andet end Alta, så valget onsdag d. 8/7 faldt på at tage den mere end 300 km lange bustur (inklusiv færgerute) fra Alta til Skibotn. Dagen gik derfor mest med transport, en meget flot tur dog. Ankom til Skibotn ved 17-tiden, hvor der var der fin sol, så jeg skyndte mig med det samme at udforske nogle pæne vejkanter i byen. Det gav en del Polyommatus icarus septentrionalis og bedst 1 stk. Erebia ligea dovrensis (Skovbjergrandøje) og ligeledes 1 stk. Lycaena phlaeas polaris (Lille Ildfugl). Herefter installerede jeg mig på Brennfjell Camping 10 km syd for Skibotn.
Skibotn, Troms og Finnmark, Norge d. 8/7 - 2020. Lokalitet for Lycaena phlaeas polaris (Lille Ildfugl), Polyommatus icarus septentrionalis (Almindelig Blåfugl) og Erebia ligea dovrensis (Skovbjergrandøje).
Erebia ligea dovrensis (Skovbjergrandøje), Skibotn, Troms og Finnmark, Norge d. 8/7 - 2020.
I dette hjørne af Norden mødes Sverige, Norge og Finland. Man kan faktisk stå i alle 3 lande på én gang; bare ikke i disse corona-tider, i hvert fald ikke hvis man gerne vil undgå en karantæne.
9/7: Lappi, Finland
Målet for denne dag var at finde Boloria improba improbula (Dværgperlemorsommerfugl) i Finland. En uhyggelig svær opgave, da improba kun forekommer extremt lokalt i NV-Finland på meget få lokaliteter. Arten er også kendt for at udeblive i flere år. Man skal lige være heldig at ramme et godt år som f.eks. 2000, 2003, 2008, 2009, 2011 og 2014, ellers flyver den ikke.
Dertil er det også svært at komme herop. Typisk flyver lepidopterologer fra hele Europa i helikopter til Tuolljehuhput (1081 m), som er Finlands ca. 10. højeste bjerg og derfra kan vandre videre til Kuonjarvarri (1065 m), hvor Boloria improba improbula også har en lille bestand. Valget stod altså enten mellem at tage helikopter herop, eller gå hele vejen herop fra Kilpisjärvi. Problemet er bare, at den vandrerute der er afmærket fra Kilpisjärvi og op til Tuolljehuhput, ville tage aaaalt for lang tid at gå af - måske 10 timers gang hver vej. Og det havde jeg altså ikke tid til. Samtidig var det også mange penge at smide afsted efter en helikopter og lidt usportsligt, så valgte en løsning 3; brugte aftenen d. 8/7 på at planlægge en vandretur ind gennem bjergene, og skyde genvej. 7 km nord for Kilpisjärvi i N-Finland, er der en grusvej Ø for E8, som man cykle ca. 5 km ind af. Herfra er der kun 17-18 km til toppen af Tuolljehuhput. Tanken var, at hvis jeg nu var fremme ved 3-tiden for enden af denne grusvej, så kunne jeg vel på ca. 6 timers vandring godt nå toppen. Hmmm, det bliver en méget-méget hård tur dét hér (og dét blev det så sandelig også) var tanken, især med tanke på at jeg skulle afsted om natten, hvilket ville sige jeg skulle gennemføre en 24 timers hélt-hélt extremt hård tur UDEN søvn inden; men fristelsen for at finde Boloria improba improbula i Finland var simpelthen for stor til at kunne modstå.
Så derfor; cyklede "tidligt" afsted om natten kl. 23:30 fra Brennfjell Camping. Herfra er der 31 km til Finland, og det går udelukkende opad, så jeg satte god tid af til cykelturen ind i Finland, hvilket netop forklarer tidlig afgang. Blev undervejs stoppet af norsk politi (de havde vist ikke noget bedre at give sig til), som har grænsekontrol kørende på E8 mellem Kilpisjärvi og Skibotn, og det tog mig da også lidt tid at overbevise dem om at mit gakkede foretagende var sandt!
Smuk midnats-udsigt over Lullefjellet, hvor jeg blev stoppet af norsk politi der skulle høre hvad jeg havde gang i.
Efter 31 km hård cykeltur (på en damecykel) fra Skibotn i Norge, hvor man cykler fra 60 moh til 540 moh i Finland nord for Kilpisjärvi, får man en meget smuk udsigt udover Norge og Finland. Her er kl. 2:30 (norsk tid).
Ankom som planlagt kl. 2:30 til Finland, hvorfra jeg brugte (igen som planlagt) nøjagtigt 30 minutter på at cykle øst på fra E8. Parkerede cyklen kl. 3, og herfra gjaldt det den 17-18 km lange vandretur op til Tuolljehuhput og Kuonjarvarri; varighed 6 timer.
Google Earth Pro er genialt til at planlægge den perfekte rute gennem bjergene, hvor kan korrigere for søer, floder, bjerge m.fl. Det er vigtigt at være forberedt når man kommer herud, hvor alt hvad der hedder dækning og kontakt med omverdenen ophører.
Ved 4-tiden startede et gevaldigt myggehelvede. Fuldstændig extremt, men det skal man selvfølgelig være forberedt på heroppe. De plagede mig gevaldigt hele dagen frem til kl. 18. Når man går totalt off-road heroppe, kan man ikke undgå at skulle krydse en del bække og floder, der ofte er 10-20 meter brede. Strømmen kan ofte være stærk, så man skal sørge for at have et godt fodfæste når man passerer forbi. Der er dog heldigvis ikke så dybt; en enkelt flod gik mig til brystet, men det var så også det hele. Men man skal virkelig passe på.
Ved 4-tiden startede møgkrybene, som skulle plage mig konstant de efterfølgende 14 timer i streg.
Udsigt fra Norge ind i finsk eventyrland nord for Kilpisjärvi.
Nå, men ved 6-7 tiden kom flyvningen endelig i gang, mens jeg vandrede østpå gennem den norske side af grænsen. På den norske side af Tuolljehuhput blev det til 1 Agriades optilete cyparissus (Bølleblåfugl) og 1 stk. Boloria napaea lapponica (Fjeldperlemorsommerfugl), men ellers udeblev de store nyheder.
Stadig på den norske side af Tuolljehuhput. Ved 6-7 tiden begyndte der så småt at komme gang i flyvningen.
Når man går totalt off-road heroppe, kan man ikke undgå at skulle krydse en del bække og floder, der ofte er 10-20 meter brede. Strømmen kan være stærk, så man skal sørge for at have et godt fodfæste når man passerer. Der er dog heldigvis ikke så dybt; en enkelt flod gik mig til brystet, men det var så også det hele.
På den norske side af Tuolljehuhput. Her fløj der Agriades optilete cyparissus (Bølleblåfugl) og Boloria napaea lapponica (Fjeldperlemorsommerfugl).
Herfra kunne jeg lige akkurat kravle ind under pigtrådshegnet mellem Norge og Finland (godt man er lille og væver), og gå det sidste stykke op til toppen af Tuolljehuhput og Kuonjarvarri. Af et par omgange så jeg også helikoptere der fløj rundt i bjergene langs grænsen; de tager åbenbart grænsekontrollen heroppe méget seriøst! De par gange jeg krydsede hegnet i løbet af dagen, sørgede jeg selvfølgelig for ikke at blive set (selvom det vel egentlig var lovligt nok det jeg lavede, siden jeg er dansk statsborger).
Jeg var fremme ved 9-tiden oppe på Tuolljehuhput som planlagt. Endelig var jeg tilbage i Finland. Men så snart jeg nåede derop, skyede vejret til - typisk! Det blev dog ret hurtigt igen bedre. Jeg vadede i timevis, myggene gjorde jo også at man ikke kunne stå stille så meget som ét sekund hvis man ikke ville komme hjem med 100.000 myggestik over hele kroppen. Jeg kunne simpelthen ikke finde improba på hverken Tuolljehuhput eller Kuonjarvarri, selvom jeg ledte totalt-intenst i periodevist fint vejr. Flyvetiden ville være perfekt nu, og jeg var de rigtige steder. Jeg har sandsynligvis ikke ramt et godt år, men det var der jo også kun 20-30 % chance for at jeg ville gøre. Her fløj dog ret mange Boloria freija (Frejas Perlemorsommerfugl), enkelte Boloria napaea lapponica, enkelte Boloria chariclea (Arktisk Perlemorsommerfugl) og enkelte Erebia pandrose lappona (Bjergrandøje). Især Boloria chariclea var jeg meget glad for at få fra Finland.
Kuonjarvarri, Lappi, Finland. Lokalitet for den møgsjældne Boloria improba improbula (Dværgperlemorsommerfugl).
Boloria napaea lapponica (Fjeldperlemorsommerfugl),
Boloria chariclea (Arktisk Perlemorsommerfugl), Kuonjarvarri, Lappi, Finland d. 9/7 - 2020.
Gav op ved 14-15 tiden, hvor jeg så småt påbegyndte den lange vandretur tilbage til mit udgangspunkt. De sidste kilometer humpede jeg endda tilbage mod cyklen med 4 vabler/gnavsår på hver fod; jeg nåede i alt op på at gå ca. 50 km i løbet af dagen fra kl. 3-20 + i alt en 72 km lang cykeltur i terræn på en damecykel = sammenlagt 122 km til fods/cykel i terræn. Dét kunne godt mærkes skal jeg hilse at sige, men hvad gør man ikke for improba improbula.
Cykelturen fra Finland og hjem til Norge, var heldigvis bare én lang nedkørsel, så jeg endte med at presse turen ned til 23 timers varighed fra 23:30-22:30, 1 time kortere end estimeret på forhånd, men så var min kvote også brugt fuldkomment op, da jeg kom tilbage til Brennfjell Camping syd for Skibotn, hvor jeg døjede med lidt overanstrengelsessymptomer inden jeg kunne falde til ro (jeg skal undgå at give nærmere detaljer, men faktisk ret "interessant" at se hvordan kroppen reagerer på den slags, når man virkelig bliver presset, man lærer nye sider af sig selv at kende...) - men pyt, så ved man at man lever i denne overbeskyttende nytteverden, når man foretager sig noget så idiotisk, ufornuftigt, dyrt, tidskrævende og unyttigt pga. et insekt, og bjergerfaringerne er gode og nyttige, som man får brug for når man skal have de sværeste europæiske Erebia og Oeneis-arter i Ural, hvor man skal kunne overleve alene i bjergene i dagevis, medmindre man er villig til at smide en kvart million kroner afsted efter adskillige helikopter-ture.
Men super-super ærgerligt med improba, men der er ikke noget at gøre ved det. Den er 1000 gange lettere i det nordlige Sverige. Boloria improba improbula ér bare megasvær i Finland, og har áltid været det. Men jeg gjorde da et hæderligt forsøg.
Den kan også være svær i det svenske.
SvarSlet