Rapport for d. 14/6: Dalarna

Rapport for d. 14/6: Dalarna
Denne dag stod dagen på et mosemaraton - i bogstavelig forstand. Valget faldt på en nøje udvalgt vandreture på nøjagtig 42 km, estimeret til varighed på ca. 14 timer med sommerfugleeftersøgninger undervejs. Startede tidligt ved min base i Öje 5:30 om morgenen, for planmæssigt at afslutte ved Limedsforsen ved 19-20 tiden hen mod aften.
Havde udset mig moseområdet mellem Öje og Limedsforsen som aldeles interessant. Der er ikke ret mange meldinger herfra, så jeg tænkte der var mulighed for at gøre nogle gode fund. Jeg skal dog gerne indrømme, at det eneste rigtig interessante der var meldt herfra, var en håndfuld Erebia embla oppe med Limedsforsen, som jeg kunne lede efter deroppe sidst på dagen og evt. finde den og andre gode arter på vejen derop.
Västra Öje, Dalarna. Morgenstemning fra et par af dagens første moser. Her fløj der allerede fra 6-tiden Colias palaeno, Boloria euphrosyne, Boloria eunomia subargentata, Oeneis jutta m.fl.
Efter 4 timers vandring, lykkedes det at finde dagens første gode dyr ved Västra Öje - fin Pyrgus centaureae, Västra Öje, Dalarna d. 14/6 - 2020.

Mose ved Västra Öje, Dalarna. Denne dags sås her Pyrgus centaureae, Papilio machaon, Colias palaeno, Boloria euphrosyne, Boloria eunomia subargentata, Oeneis jutta m.fl.
De samlede totaler på dagens tur Öje ---> Limedsforsen blev: Pyrgus centaureae +20 (Kanon!), Papilio machaon (Svalehale) 12, Colias palaeno (Mosehøsommerfugl) 3, Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl) +50, Eumedonia eumedon borealis (Stregblåfugl) 1, Boloria selene (Brunlig Perlemorsommerfugl) 1, Boloria euphrosyne (Rødlig Perlemorsommerfugl) +500, Boloria eunomia subargentata (Ringet Perlemorsommrfugl) +25, Boloria frigga (Friggas Perlemorsommerfugl) 2 (Kanon!), Melitaea athalia (Brun Pletvinge) 2, Oeneis jutta (Juttarandøje) +250 og Lasiommata petropolitana (Bjerg-Vejrandøje) 5. Superkanon med Pyrgus centaureae og Boloria frigga - men er stadig sur over jeg ikke fandt Erebia embla, missede den også big time sidste gang jeg ledte efter den i Dalarna. Den er bare blevet møgsvær i Sverige...
Mose ved Öjs-Lyberget hvor der fløj mange Boloria eunomia subargentata.
Boloria eunomia subargentata, Öjs-Lyberget, Dalarna d. 14/6 - 2020.
En del Svalehaler sås gennem dagen. I alt 12 stk, alle tilfældigt obset enkeltvist på vandrerute.
Öjs-Lyberget, Dalarna. Som det bedste sås her 4 Pyrgus centaureae og 1 Boloria frigga.
Pyrgus centaureae, Öjs-Lyberget, Dalarna d. 14/6 - 2020.
Boloria frigga, Långmyran, Limedsforsen, Dalarna d. 14/6 - 2020.
Men alt i alt en lækker mosetur, godt at få sat nogle nye prikker og bidrage, samt også fine vildmarks-observationer af bl.a. Tjur, Elg, ingen mennesker og ingen dækning, men altså desværre ingen embla i denne omgang. Blaffede hjem fra Limedsforsen (de 42 km sidder virkelig i benene), for herfra at rykke yderligere nordpå til Hälsingland.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Albulapass (2400 m), Graubünden, Schweiz

Boloria polaris i Finnmarken!