Rapport fra det svenske

Rapport for for det sidste to dage, d. 21/5 & 22/5:

Med udsigt til godt vejr henover Kristi Himmelfart, valgte Kasper Nyberg og undertegnede at rykke til Sverige i nogle dage på klassisk sommerfugletur med overnatning i det fri. Tidligt op i morges kl. 4:30 for at få pakket og ordne det sidste, inden vi endelig ved 7-tiden kunne krydse broen. Herfra kørte vi mod Östergötland i ét hug - målet var Ostmossen på østsiden af Vättern nordøst for Jönköping, for at finde Hamearis lucina (Terningsommerfugl). En tur på godt og vel 350 km. Men de næsten 5 timers kørsel var bestemt turen værd. I løbet af en times tid på dette smukke kodriver-dækkede landskab for lucina, fandt vi én enkelt lucina sammen, og Kasper solo-obsede ydermere et eksemplar. Ellers også et par Leptidea sinapis/juvernica (Skovhvidvinge/Enghvidvinge), 2-3 Boloria euphrosyne (Rødlig Perlemorsommerfugl), 20 Pyrgus malvae (Spættet Bredpande) og 1 Erynnis tages (Gråbåndet Bredpande) blev det til. God start på turen, og dejligt at lucina stadig holder ud her. Arten er i slem tilbagegang i Sverige, bl.a. uddød i Skåne & Blekinge, og er desværre også forsvundet fra en pænt procentdel af artens lokaliteter i Östergötland i løbet af de sidste 10 år.

Ostmossen, Östergötland, Sverige. Lokalitet for bl.a. Hamearis lucina (Terningsommerfugl).

Hamearis lucina (Terningsommerfugl), Ostmossen, Östergötland, Sverige d. 21/5 - 2020.
Fra Ostmossen gik det yderligere 160 km mod nord til Västmanland. Målet var Hammar Rödmosse i håb om at finde Boloria freija (Frejas Perlemorsommerfugl). Boloria freija har de sidste 10-20-30 år været i markant tilbagegang i artens sydlige udbredelsesområde i Sverige, og trækker sig længere og længere nordpå i Sverige, ligesom de andre mosearter heroppe. I dag er Boloria freija yderst sjælden i Västmanland, efter ellers at have været vidt udbredt i mange moser heroppe for bare år tilbage. Vi gik længe forgæves efter freija, men til gengæld fik vi uden problemer fundet mange Oeneis jutta (Juttarandøje). Godt og vel 20 eksemplarer af arten blev det til dagen igennem. Men med god indsats lykkedes det sørme også til sidst at finde 8 freija mosen rundt. Dejligt at de mere end 500 km's kørsel denne dag ikke var forgæves. Dertil også værd at nævne lidt sidegevinster denne dag fra Hammar Rödmosse som rubi, malvae, carbonaria, viridata m.fl.

Hammar Rödmosse, Västmanland, Sverige. Lokalitet for Oeneis jutta (Juttarandøje).

Oeneis jutta (Juttarandøje), Hammar Rödmosse, Västmanland, Sverige d. 21/5 - 2020. De var svære at komme på skudhold i dag.

Hammar Rödmosse, Västmanland, Sverige. Lokalitet for Boloria freija (Frejas Perlemorsommerfugl) & Oeneis jutta (Juttarandøje).

Boloria freija (Frejas Perlemorsommerfugl), Hammar Rödmosse, Västmanland, Sverige d. 21/5 - 2020.

22/5:

Efter en iskold nat på overnatningspladsen i Västmanland, rykkede min rejsemakker og jeg Spångbäcken vest for Lindesberg. Området er især kendt for sin store forekomst at Euphydryas maturna (Askepletvinge), som vi så på lokaliteten for 3 år siden, men denne flyve ikke endnu. Vi skulle "blot" se om Euphydryas aurinia (Hedepletvinge) var kommet på vingerne endnu. Vi så ingen individer, men vi var heller ikke så længe på lokaliteten. I det hele taget fløj der ikke andet end lidt Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl). Men et dejligt sted. Kan varmt anbefales især i maturna-flyvetid.

Spångabäcken, Lindesberg, Västmanland. Nok bedst kendt for sin forekomst at Euphydryas maturna (Askepletvinge) og Euphydryas aurinia (Hedepletvinge). Vi var her i dag for at lede efter sidstnævnte, desværre uden resultat. Vi var her dog kun kortvarigt.

Informationstavle ved Spångabäcken.

Herefter rykkede vi til Svarttjärnsmossen øst for Lindesberg. Inden vi nåede frem til mosen opdagede vi fra bilen en fin Papilio machaon (Svalehale) der fløj rundt ude på en mark lige NV for Svarttjärnsmossen. Fint. Men hurtigt videre ind i mosen. Hovedmålet var at genfinde Boloria freija på lokaliteten. Arten forsvandt antageligt fra mosen omkring 2001, og eftersøgt forgæves her flere gange siden. Men hvo intet vover intet vinder. Det skal dog nævnes at Boloria freija holdt sig i Grubbmossen i umiddelbar nærhed, helt frem til 2009, men også hér eftersøgt forgæves flere gange siden. Så det er ikke længe siden der har været freija i disse moser, så et skud skulle det have. Omend ikke andet er det aldrig skidt at få nogle 0-meldinger i bogen og blive klogere.

På tur rundt i mosen fandt vi bedst 4 Oeneis jutta (Juttarandøje). Dertil også et hav af rubi og lidt malvae inde på mosefladen. Det lykkedes desværre ikke at genfinde freija på denne gammelkendte lokalitet. Mosen er dog stor, så der kunne stadigvæk godt skjule sig en individfattig population, da arten kan være extremt lokal, men der er tidligere ledt efter den, så oddsene er nok i mod freija i Svarttärnsmossen - desværre. Tilbagegangen på Värmland/Örebro/Västmanland/Södermanland-kanten er uomtvistelig og drastisk - meget sørgeligt. Godt den endnu er almindelig længere nordpå.


Svarttjärnsmossen, Ramsberg, Västmanland. Gammelkendt lokalitet for Boloria freija, som dog formentlig forsvandt fra mosen omkring 2001. Det lykkedes desværre ikke denne dag at genfinde freija i mosen trods et hæderligt forsøg. Vi fik dog set bl.a. 4 Oeneis jutta (Juttarandøje).

Herfra gik det mod sydøst til Södermanland. Inden vi nåede så langt, fik vi lige bilobset endnu en Svalehale - denne gang ved Skomarmossen lige vest for Karmansbo i Västmanland. Vi nåede at stoppe og stige ud, har vedhæftet lidt skud af den.



Papilio machaon (Svalehale), Skomarmossen, Karmansbo, Västmanland d. 22/5 - 2020. Opdaget fra bilen.

Men videre skulle vi til Södermanland. Målet var Svälten NV for Strängnäs, hvor vi håbede at finde Hamearis lucina (Terningsommerfugl). Det lykkedes mig at se 2 eksemplarer kortvarigt, og Kasper fandt ydermere 2 eksemplarer, så i alt 4 lucina herfra. Dertil også lidt Erynnis tages (Gråbåndet Bredpande), Pyrgus malvae (Spættet Bredpande), rubi samt flere formodet eksemplarer af Leptidea juvernica (Enghvidvinge). Vi fandt i alt 4 Leptidea'er som alle lignede perfekt juvernica, og lokaliteten så også juvernica-agtig ud. Vi får lavet DNA på dem, for at få endeligt bekræftiget en 100 % sikker bestemmelse.

Svälten, Strängnäs, Södermanland. Denne dag sås en række fine arter som Erynnis tages (Gråbåndet Bredpande), Pyrgus malvae (Spættet Bredpande), Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl), Hamearis lucina (Terningsommerfugl) og Leptidea juvernica (Enghvidvinge). Sidstnævnte bliver DNA-undersøgt for hélt sikker bestemmelse.

Skodfoto af Hamearis lucina (Terningsommerfugl), Svälten, Strängnäs, Södermanland. Havde mere travlt med at skaffe Leptidea-materiale.

Herefter var planen at gå efter Scolitantides orion wahlgreni (Stenurtblåfugl) som dagens sidste formål. Det eneste sted i Skandinavien jeg tidligere havde set orion, var ved Krokstrand i Västra Götland, som er en efterhånden forsvindende lille population, så det har længe stået højt på ønskelisten, at finde orion i det østlige Sverige. Valget stod enten mellem "taber-orion-lokaliteten" ved Getå i Östergötland, hvor alle tager hen, fordi lokaliteten er nemt tilgængelig, og arten flyver talrigt, eller vi kunne vælge det særdeles mere svære område ved Långaedebergen, Stacksund i Södermanland, hvor orion flyver extremt fåtalligt. Vi valgte helt bevidst at satse på sidstnævnte og køre til det sværeste og mest besværlige sted for arten, med tanke på hvor meget arten går tilbage i Sverige. I det lys ville det være fornuftigt, at få lukket orion af fra dette område inden det evt. er for sent. Det er sådan en beslutning man kan komme til at fortryde om 10 år, så hellere være på forkant med evt. dumme beslutninger.

Det viste sig også som forventet, at være et sindssygt svært sted. Efter at have gået et godt stykke gennem stejl skov, nåede vi endelig ud på klipperne, hvor vi skulle have en chance for at finde orion. Til at starte med gik vi hele det flade område igennem på de øverste klipper, hvor der var nemt at gå. Desværre ikke andet end en masse rubi i sigte.


Udsigt ved Långaedebergen, Stacksund, Södermanland.

Vi indså at vi formentlig gik for højt oppe til at se dem, så vi skulle nok længere ned af klipperne. Problemet var bare at klipperne her nærmest er lodrette, eller i hvert fald meget tæt på, og extremt svære at færdes i. Ikke ligefrem den største tryghedsoplevelse at finde de få spots på klipperne, hvor man kunne få et bare nogenlunde solidt fodfæste, for herefter forsigt nærmest at "glide" nedad de tæt på lodrette klippeskråninger, mens stenene raslede ned, og ned og ned, én efter én. Set i bakspejlet var det måske ikke helt forsvarligt, men whatever, vi overlevede da.

Orion-galning på lodrette klipper.

Og resultatet udeblev ikke. Til allersidst lykkedes det at finde artens extremt begrænsede flyveområde, som også var det eneste sted, hvor vi fandt værtsplanter. Et område på vel højest 10x10 meter, hvor vi var heldige at se 3 orion flyve rundt, heraf en parring. Står man bare 20 meter forkert, ser man den ikke. En helt unik oplevelse at finde orion på denne lokalitet.


Parring af Scolitantides orion wahlgreni (Stenurtblåfugl), Långaedebergen, Stacksund, Södermanland d. 22/5 - 2020. Billede taget på nogle meters afstand - de var svære at komme til på de stejle klipper.


Långaedebergen, Stacksund, Södermanland. Lokalitet for en uhyre lille population af Scolitantides orion wahlgreni (Stenurtblåfugl).

Næste opgave var så at komme op igen over de stejle klippeskråninger, men det er jo trods alt mere sikkert end af glide ned af dem, så det gik ganske fint. En fantastisk afslutning på en superkanon dag! Vejret bliver desværre dårligt i morgen, men derefter ser jeg da ud til at få vint vejr i det svenske. Det skal nok give nogle gode resultater. Jeg vil snart til Jämtland.

Sidste udsigtsbillede ved Långaedebergen, Stacksund, Södermanland.