Opdatering

Lidt rapport fra det sidste. Lige nu skulle jeg egentlig befinde mig i fantastiske omgivelser i Italien blandt endemiske sommerfuglearter, men pga. den virus blev dén tur ødelagt. Turene i år til Sverige, Norge, Finland, Hviderusland, Rumænien og Italien ser ud til allesammen at være saboteret. Så jeg kommer i år til at bruge meget mere tid på danske sommerfugle end jeg havde planlagt, inden jeg stille og roligt efter Corona trækker mig tilbage fra et af Europas dårligste og mest useless sommerfuglelande, for at raide videre i nye europæiske lande. Lidt begrænset hvad jeg kan melde af spændende dagsommerfugle fra DK i år so far. Har brugt det meste af tiden på at lede efter Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) og Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), men selvom jeg har raidet around i NEZ & SZ, har det været uden resultat hvad de to arter angår, selvom der er en del af dem i luften i DK for tiden. Det plejer at kræve både held og arbejdsindsats at finde dem, men i år har kun arbejdsindsatsen været med mig og ikke heldet. Det virker dog til der er rigtig god flyvning i år af mere eller mindre alle arter, så det er da værd at glæde sig over. Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) er mere eller mindre nu i gang på de fleste lokaliteter, og har været lidt around i NEZ og se til dem kombineret med mine polychloros-raids; Haft rubi'erne ved Melby Overdrev, Bølleljungen, Hjortesøle, Lyngby Åmose og Malmmosen. Tror også jeg så en susende forbi i Nørresø, Gadevang, men ikke noget jeg vil melde. Den er ved at forsvinde herfra. Også haft en enkelt Spættet Bredpande (Pyrgus malvae) ude på overdrevet så tidligt som 19/4, samt forventelig flyvning af diverse almindeligheder.
Spættet Bredpande (Pyrgus malvae), Melby Overdrev (NEZ) d. 19/4 - 2020.

Nørresø, Gadevang (NEZ). Gammel nedbrudt højmose der endnu holder en lille bestand af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi). Den er ved at forsvinde herfra. Fløj i 1000-vis omkring år 2000. Flyver her nu kun extremt fåtalligt.
Hjortesøle, Gadevang (NEZ). Meget pænt ekstremfattigkær med tyk og fast hængesæk, der omkranser et flot åbent vandspejl. Mosen har vist aldrig været udsat for tørvegravning. Endnu overlever en bestand af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) mens Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris), Bølleblåfugl (Agriades optilete) og Moserandøje (Coenonympha tullia) alle har været på lokaliteten, men er uddøde i hhv. 1964, 1970 og 1905. Plantemæssigt kan man, udover de obligatoriske fattigkærplanter, endnu finde arter som Hvid Næbfrø og Dyndstar.
Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi), Hjortesøle, Gadevang (NEZ) d. 22/4 - 2020.
Bølleblåfugl (Agriades optilete) fanget ved Hjortesøle, Gadevang (NEZ) d. 24/6 - 1969 af Mogens D. Larsen. Tog mig utrolig lang tid at finde eksemplarer fra Hjortesøle efter tjek af flere gamle samlinger. Lykkedes først i år. Bølleblåfugl forsvandt fra Gadevang i 1970.
Malmmosen, Holte (NEZ). Endnu lokalitet for Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi). Tidligere også Moserandøje (Coenonympha tullia) der forsvandt fra mosen i 1948.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Albulapass (2400 m), Graubünden, Schweiz

Boloria polaris i Finnmarken!