Enghvidvinge (Leptidea juvernica) i Danmark

Lidt rapport fra det sidste. I onsdags var jeg en tur i Magleby Skov (SZ) for at lede efter Theria primaria (Tidlig Frostmåler) kombineret med lidt sukkerlokning. Efter jeg havde hængt op, gik jeg mest efter primaria på den kendte lokalitet øst for bækken, mens snorene gjorde deres arbejde mellem parkeringspladsen og bækken. Fandt ingen primaria denne aften trods fint vejr, men det er heller ikke verdens største bestand, og det er efterhånden nok også ved at være lidt sent med dem. Snorene gav da noget, men kun almindelige dyr. Ingen Lithophaner endnu for mit vedkommende dette forår, men det bliver givetvis meget mere interessant hvad angår dem i den kommende tid.
Dertil var jeg i går på Bornholm og kom bl.a. forbi landets sidste lokalitet for Enghvidvinge (Leptidea juvernica). Sørgeligt er det jo. Omkring 1970 var det én af Almindingens almindeligste dagsommerfugle, med adskillige subpopulationer imellem, til bare 20 år senere, at være kocentreret til én enkelt decideret yngleforekomst øst for Bastemose.
Arten levede i området både på Gul Fladbælg (Lathyrus pratensis) og Krat Fladbælg (Lathyrus linifolius), selvom der i megen litteratur fejlagtigt angives, at der skulle være signifikant forskel i valg af værtsplanter sinapis og juvernica i mellem, hvilken ikke kun kan afkræftes fra den bornholmske population, men også fra grundige finske studier af Leptidea-slægten.
Da Søren Breinholt i sin tid lavede sine aldeles grundige undersøgelser på populationen i 1998-1999, var det allerede dengang en noget nær dødsdømt population, med et populationsniveau på bare 100-200 individer i løbet af 1999-sæsonen, fordelt på i alt 6 del-ynglelokaliteter. Da arten igen blev systematisk overvåget i 2002 var kun arten tilbage på 1 ud af de 6 kendte del-ynglelokaliteter, og der blev blot fundet 10-12 individer mod ca. 75 individer i 1999. Den sidste Enghvidvinge blev set flyve i sommeren 2004.
Da populationen var helt og aldeles sinapis-fri, var den også meget videnskabeligt interessant, da juvernica generelt er et væsentligt sjældnere dyr end sinapis over det meste af Europa, hvilket vel kun gør artens uddøen endnu mere sørgelig. Lokaliteten blev ødelagt af græs, græs og atter græs, da der til sidst stod for meget opvækst omkring værtsplanterne.

Lysning hvor Enghvidvinge ynglede frem til i hvert fald 1999. Bare 5 år senere uddøde arten i Almindingen og dermed endegyldigt i Danmark.

Han af Enghvidvinge (Leptidea juvernica) fanget i Bastemose (B) d. 17/6 - 1977 af Tage Jensen.

I gamle dage er Skovhvidvinge & Enghvidvinge fundet spredt mange steder i landet udover Bornholm, som Nordsjælland, Vestsjælland, Midt-og Sydsjælland, Møn, Fyn, Nordjylland, Østjylland og Vestjylland. Tja, i gamle dage har de været.....almindelige. Har klistret en håndfuld eksemplarer ind fra en meget lille brøkdel af arternes gamle lokaliteter i Danmark.

 Enghvidvinge (Leptidea juvernica) fanget ved Hald Ege (EJ) i juni 1913.

Datoukendt fund af Enghvidvinge (Leptidea juvernica) fra Horsens. Etikettetypen tyder dog på, efter egen overbevisning, at fundet sandsynligvis er gjort ca. mellem 1880-1910.

Enghvidvinge (Leptidea juvernica) fanget ved Sorø Sønderskov (SZ) i 1906. Fra Dohlmanns samling.

Skovhvidvinge (Leptidea sinapis) fanget i Tisvilde Hegn (NEZ) d 24/5 – 1947 af Ernst Vilsund. Tisvilde Hegn var suverænt Danmarks bedst kendte Skovhvidvinge-lokalitet.

Skovhvidvinge (Leptidea sinapis) fanget i Krageskov, Køge (SZ) d. 26/5 – 1940 af Forum Petersen & P. K. Nielsen.

Skovhvidvinge (Leptidea sinapis) fanget i Jægersborg Hegn (NEZ) d. 29/5 – 1901 af K.L.

Skovhvidvinge (Leptidea sinapis) fanget ved Hillerød (NEZ) d. 18/6 – 1905 af W.H.

Skovhvidvinge (Leptidea sinapis) fanget i Jægerspris Nordskov (NEZ) d. 30/5 – 1935 af Forum Petersen.