Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas) set i Sverige i dag d. 13. februar!

Årets første Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas) i Sverige er i dag d. 13. februar set ved Ålem nord for Kalmar i det østlige Småland. Meget forventeligt med den varme vinter vi har haft - world gone wrong! Se foto her: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=1514667632004752&set=gm.1285527215118339&type=3&theater&ifg=1
For en uge siden blev der også set årets første Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) i Holland. Så det varer ikke længe før vi skal begynde at lede efter de fabelagtige takvinger herhjemme i Danmark. Jeg er da heller ikke i tvivl om at de nok skal sidde rundt omkring i det danske land her til foråret, både den ene og den anden. Det handler bare om at komme ud og LEDE.
Status på 2019's forekomster i Danmark af Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) & Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas):
Første gang det stod mig klart, at noget var i gærde, var i begyndelsen af marts 2019. En tilfældig dag, hvor jeg sad og surfede sommerfugle på nettet, tjekkede jeg en hollandsk indberetningsportal, for at have styr på den foreløbige nordeuropæiske forekomst af træksommerfuglen Sydlig Kålsommerfugl (Pieris mannii). En art der er på vej mod Danmark i disse år, hvis den ikke allerede er her. Foruden de mange mannii-fund på siden, faldt jeg også til min store overraskede over 2 fund af nyklækkede xanthomelas d. 9/6-10/6 – 2018 langs den hollandske vestkyst. Eftersom xanthomelas ikke var fundet i Holland siden foråret 2015, i forbindelse med invasionen i juli 2014, tænkte jeg at det godt nok var et sært fund. For god ordens skyld tjekkede jeg også forekomsten af polychloros i samme periode, og her blev jeg overrasket, da der åbenbart havde været en decideret invasion til Holland af polychloros den forgange sommer. Og i forbindelse med det tidlige varme forår i februar 2019, var der allerede blevet fundet mange polychloros og 3 xanthomelas i Holland på daværende tidspunkt. Jeg begyndte at søge videre, for at finde ophavet til disse spændende fund, og faldt bl.a. over flere interessante engelske fund. Her var der også fundet flere polychloros end normalt i juni 2018, og sørme også her ét enkelt fund af xanthomelas d. 16/6 ved Stoke Goldington, Bucks 100 km nordvest for London. Og i det tidlige forår i februar havde England allerede på daværende tidspunkt haft de 3 første polychloros. Jeg fandt også ud af, at der omkring d. 4/6 – 2018 blev rapporteret om helt afsindige mængder af nyklækkede xanthomelas i Ukraine, midt inde i Kiev. Hertil skal det nævnes at Martin Bjerg så en polychloros/xanthomelas i Skidendam ved Teglstrup Hegn d. 5/6, og nogle få dage senere begyndte dyrene altså så at dukke op i Holland og England. Også i Frankrig var der rapporteret om usædvanlig stor forekomst af polychloros, og det stod nu klart for mig, at Vesteuropa åbenbart måtte have være blevet ramt af en stor invasion af polychloros samt en mindre indflyvning af xanthomelas. Det hele skete altså i første halvdel af juni 2018, hvor også Colias palaeno kom til Danmark i det hidtil største antal set herhjemme siden 1992.
I løbet af foråret 2019 blev det til i alt 5 sikre observationer i Danmark af disse spændende takvinger. Først fandt Carsten Holm Clausen 1 stk. polychloros ved Bodilmølle (EJ) d. 6/4. Herefter fandt Brian Kristensen 1 stk. xanthomelas på Røsnæs (NWZ) d. 20/4 og samme dag fandt undertegnede 1 stk. polychloros i Arresødal (NEZ). Siden fandt Grete Sonne 1 stk. polychloros i Godhavn (NEZ) d. 11/5, og til sidst fandt undertegnede endnu 1 stk. polychloros ved Hundemose Skov (SZ). Hvad sommerdyrene angår, har de haft fin klækningsucces denne sommer, der har været langt bedre til takvingerne end f.eks. 2015, hvor alle larverne gik til af xanthomelas. De fleste sommerdyr er fundet af "Superteam Bornholm", der as usual business har produceret hits på stribe den forgangne sommer, og her i blandt også lidt observationer af de store røde takvinger. Først blev 1 stk. xanthomelas fundet på sukker på sydkysten af Bornholm omkring månedsskiftet juli/august, og i de samme dage blev 1 stk. polychloros/xanthomelas fundet ved Lobbæk. En uges tid senere blev yderligere 1 stk. polychloros/xanthomelas fundet på Dueodde. Så sent som i sidste uge blev der også set 1 stk. polychloros/xanthomelas på Midtsjælland, som det fremgår her af observationssiden. Således ser de danske observationer derfor ud for 2019:
1 stk. Nymphalis polychloros 6/4 - 2019 Bodilmølle (EJ)
1 stk. Nymphalis xanthomelas 20/4 - 2019 Røsnæs (NWZ)
1 stk. Nymphalis polychloros 20/4 - 2019 Arresødal (NEZ)
1 stk. Nymphalis polychloros 11/5 - 2019 Godhavn (NEZ)
1 stk. Nymphalis polychloros 25/5 - 2019 Hundemose Skov (SZ)
1 stk. Nymphalis polychloros/xanthomelas ultimo juli 2019 Lobbæk (B)
1 stk. Nymphalis xanthomelas ultimo juli 2019 Bornholms sydkyst (B)
1 stk. Nymphalis polychloros/xanthomelas 7/8 - 2019 Dueodde (B)
1 stk. Nymphalis polychloros/xanthomelas 31/8 - 2019 Smuldmosen, Ravnsholte Skov (NEZ)
Grundet sommerens klækningssucces i landene omkring os samt det faktum, at der er gjort få sommerobservationer herhjemme, er jeg så godt som fuldstændig sikker på, at der vil sidde både polychloros & xanthomelas rundt omkring i det (øst)danske land til foråret, nok i nogenlunde samme antal som foråret 2019 eller måske mere, formentlig dog med xanthomelas i overtal denne gang (da de fleste, hvis ikke alle, observationer i sommeren 2019 formentlig drejer sig om xanthomelas), modsat foråret 2019 hvor polychloros var i klart overtal. Gætter jeg i hvert fald på! Så der er alt god grund til, at komme ud til foråret og luske efter den ene og den anden i østdanske skovområder! God jagt derude - husk pionerånden og kom ud og led! Det er 100000 gange sejere at finde sin egen sjældne takvinge end at køre på en fesen melding! Et lille udpluk af danske poly/xantho'er følger til inspiration.
Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Salpetermosen, Hillerød (NEZ) d. 16/7 - 2014.
Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Strøgårdsvang, Gadevang (NEZ) d. 12/3 - 2015.
Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Nørresø, Gadevang (NEZ) d. 17/3 - 2015.
Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Børstingerød Mose, Allerød (NEZ) d. 19/3 - 2015.
Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Ravnsholt, Allerød (NEZ) d. 19/3 - 2015.
Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Bregnemose, Gadevang (NEZ) d. 4/4 - 2015.
Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Kirkelte Hegn (NEZ) d. 5/4 - 2015.
 Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Kirkelte Hegn (NEZ) d. 5/4 - 2015.

Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Store Dyrehave (NEZ) d. 6/4 - 2015.
Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Karlebo (NEZ) d. 6/4 - 2015.
Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Teglstrup Hegn (NEZ) d. 11/4 - 2015.
Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), Brødeskov (NEZ) d. 9/4 - 2016.
Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros), Arresødal, Frederiksværk (NEZ) d. 20/4 - 2019.
Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros), Hundemose Skov, Faxe (SZ) d. 25/5 - 2019.





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Albulapass (2400 m), Graubünden, Schweiz

Boloria polaris i Finnmarken!