Samlede oplysninger om Nymphalis vaualbum i Europa
Så er min nye blog i luften! Sommerfugle i Europa omhandler, som titlen fint antyder, europæiske sommerfugle. Jeg vil jævnligt opdatere bloggen med turberetninger, nyheder, artikler m.v. Bloggen vil primært omhandle dagsommerfugle. Målet er at bloggen skal være en ultimativ nyhedsplatform om europæiske dagsommerfugle, og bloggen vil blive opdateret næsten dagligt, med små som store indlæg.
Det Hvide L (Nymphalis vaualbum) fanget ved Strandvejen nord for København på ukendt dato i 1901. Den gamle etikettering nævner V. Thomsen, men formentlig er det i virkeligheden K. Wulff der fangede denne vaualbum. Dette er det eneste af de 4 danske eksemplar jeg har fået fotograferet, og jeg ved ikke hvor de andre sidder henne. Coll. ZooMus.
Bloggens først indlæg omhandler Nymphalis vaualbum (Det Hvide L). For ca. 100 år siden var Nymphalis vaualbum fastboende over en pæn stor del af Europa, med de sydligste kendte bestande i Montenegro, Serbien og Bulgarien, videre nordpå til Estland, med udbredelsen strækkende over et bredt bælte fra Østrig--->Ukraine/Rusland. I dag er arten som fastboende i Europa med 100 % sikkerhed kun kendt fra Rusland, Ukraine & Serbien, samt meget sandsynligt også i nogle andre lande nær Serbien som f.eks. Bulgarien & Rumænien. Ellers er det i resten af Europa i dag en ekstremt hardcore træksommerfugl, som kræver held og arbejdsindsats at finde uden for de fastboende populationer. Takvingerne har det jo med at fluktuere meget, men tilbagegangen i Europa de sidste 100 år synes nu alligevel meget voldsom, for en art der lever på Bævreasp, Pil, Elm og den slags, sammenholdt med flere mærkelige lokale opblomstringer undertiden. Siden år 2000 er Nymphalis vaualbum dog rapporteret ekspanderende flere steder, mens andre stadig angiver tilbagegang, så det kan virkelig være svært at blive klog på situationen. Om arten er truet i Europa, er reelt set umuligt at sige noget om, og skulle den forsvinde fra Europa, er det en hård trækart som teoretisk set hurtigt kunne etablere sig igen fra Asien.
I Danmark er der gennem tiden kun fundet 4 sikre eksemplarer. Det første eksemplar blev fanget i slutningen af juli 1901 på et vindue af Peter Jørgensen i Sønderby på det sydvestlige Fyn, som var skolelærer i selvsamme by han opvoksede i. Denne gjorde i øvrigt flere spændende fund på disse kanter, for nu mere end 100 år siden. 2 andre danske fund er også fra Sønderby på Fyn, og igen var det Peter Jørgensen der "slog til", da han fangede to slidte datoukendte eksemplarer i efteråret 1901. Endvidere blev der selvsamme år også fanget et enkelt eksemplar ved Strandvejen nord for København af V. Thomsen eller K. Wulff, formentlig sidstnævnte.
Dermed står Peter Jørgensen for 3 ud af 4 danske fund af vaualbum. Peter Jørgensen var en meget kendt international entomolog, som senere fortsatte sin karriere i Sydamerika, hvor han flyttede til Villarrica i Paraguay og fortsatte sine værker, indtil han blev myrdet på sin bopæl i 1937 i en alder af knap 67 år.
De 4 danske vaualbum er i øvrigt de vestligste anerkendte fund nogensinde af arten i Europa. Det bør dog nævnes, at der er 3 gamle eksemplarer fra det sydlige Tyskland, men disse er senere blevet forkastet, grundet tvivlsomstædigheder ved disse fund, og arten figurerer derfor ikke længere på den tyske liste. Peter Jørgensens 3 fund fra Fyn, ville dog under alle omstændigheder alligevel have været vestligere end de tyske.
Foruden den danske situation, har jeg på det seneste forsøgt at samle alt litteratur jeg kunne om europæiske vaualbum, og smide dem ind i følgende kort med henvisninger. De grønne nåle er fund frem til 1949, de gule nåle er fund fra 1950-1999 og de røde nåle er fra 2000 til nu. Dertil er der også en del blå nåle, som er uspecifikke fund, hvor jeg ikke har kunnet opstøve mere nøjagtige detaljer på gamle optegnelser. Hvad de serbiske fund angår, har jeg ikke gidet at smide samtlige fund ind herfra, men i stedet har jeg sørget for blot at få dækket lokaliteterne ind med repræsentative fund fra 2010-2013. Dertil mangler jeg også at få smidt nogle fund fra Ukraine ind, hvilket jeg får lukket af på et senere tidspunkt.
Kortet giver et meget godt overblik over den historiske europæiske udbredelse af Nymphalis vaualbum. Det er bl.a. interessant at se de mange finske fund. I Finland er Nymphalis vaualbum fundet i 37 eksemplarer alene i perioden 2001-2014, hvor især 2009 var et fantastisk år for arten, med fund af i alt 20 eksemplarer. Den finske sydkyst har altid været godt til at sukkerlokke efter indtrækkende vaualbum fra Rusland, men de overrepræsentative mange meldinger fra Finland, skyldes primært landets mange dygtige entomologer, som "tæppebomber" især sydkysten med sukkerlokningsfælder, ofte dusinvis af fælder pr. mand - og altså ikke fordi arten kender nationale grænser, men snarere et udtryk for hvad man opnå med en høj aktivitet. Se de "fraværende" nåle i f.eks. Estland, hvor vaualbum ikke er fundet siden 1959, selvom de selvfølgelig også hér kommer indtrækkende fra Rusland. I Sverige kan man også undre sig over, at vaualbum ikke er fundet siden 1914, med tanke på de jævnlige finske fund. Men det skyldes igen den langt højere aktivitet i Finland, hvad eftersøgninger af disse enormt sjældne trækdyr angår (Arten er f.eks. fundet så vestligt som Ålandsøerne i 1972). Hvor i Rusland de så kommer fra, er et rigtig godt spørgsmål. Det er dog interessant at vaualbum siden 2000 angives at være gået meget frem omkring f.eks. Moskva, hvor vaualbum før årtusindskiftet var nærmest fraværende i store områder på disse kanter.
Det bedste europæiske land i dag for vaualbum må formentlig være Serbien. Før 2006 var der kun sporadiske fund fra landet, men det ændrede sig stille og roligt i årene 2006, 2007 og 2008, inden arten for alvor ekspanderede igen. Siden 2009 er arten kendt fra en hel del lokaliteter i Serbien som værende fastboende.
Jeg føler mig hélt overbevist om vaualbum også er fastboende i Bulgarien, på trods af det er 8 år siden arten senest blev fundet i Bulgarien. De bedste serbiske forekomster findes lige i grænseområdet i den sydlige del af landet, på grænsen til Bulgarien, mindre end 100 km NV for Sofia. De manglende fund fra Bulgarien de senere år må afgørende skyldes, at alt for entomologer har haft travlt med at besøge sikre lokaliteter i Serbien, frem for at producere nye lokaliteter i f.eks. Bulgarien.
Rákosy nævner ingen fund i Rumænien i perioden 1970-2006, men sidenhen angiver Rákosy, at arten er fundet i hvert fald 3 gange i Rumænien, i form af ét eksemplar i 2007 og to eksemplarer i 2012, hvor Rákosy selv stod for det ene fund i 2012. Om der er tale om træk eller fastboende populationer i Rumænien, vides ikke med sikkerhed.
Muligvis er der også endnu oversete populationer i Kroatien. Godt nok er vaualbum ikke taget i Kroatien siden 2004, hvor M. Kristovic fandt et eksemplar i den østlige del af Kroatien ved Dubočanka, men så sent som i 2012 tog I. Tot et eksemplar ca. 5 km vest for Bačka Palanka i Serbien, bare 500 meter fra den kroatiske grænse, så det er bestemt muligt, at der gemmer sig vaualbum-populationer i det kroatiske, såvel som andre steder i det sydøstlige Europa. Status i resten af de europæiske lande kan ses i det vedhæftede kort. Bare ærgerligt, at der er så stor forskel på registreringsniveauet rundt omkring i Europa, hvor der er flere lande med meget store mangler, som gør ondt i mit datahjerte.
Der findes ingen nulevende danskere, som har opnået at se europæiske vaualbum andre steder end de overrendte lokaliteter i det østlige Serbien, hvor "alle" tager hen for at få deres "kryds". I sommeren 2019 forsøgte jeg lidt halvhjertet at eftersøge arten i Albanien, uden held. Det er dog en ekstrem svær og sky art at eftersøge, især om sommeren når dyrene er nyklækkede, hvor de som regel går hurtigt i hi efter klækningen. Ligesom med andre store takvinger som f.eks. Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) & Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), er de nemmere at eftersøge om foråret.
I sommeren 2020 vil jeg give eftersøgninger et par skud andre steder. Jeg vil bl.a. forsøge at genfinde vaualbum i Hviderusland, hvor arten senest blev fundet i 1989, samt tage til Finland og "tæppebombe" sydkysten omkring Helsinki med sukkerlokning, i håb at ramme et træk, velvidende at det skal være det hélt rigtige vind og vejr, for at den kommer. Skulle det mod forventning lykkes i enten Hviderusland eller Finland, ville det være en succes af en anden verden. Til at forudsige den slags træk, kan man foruden at følge med i vejret i de enkelte respektive lande for at undersøge mulighederne for høj klækningssucces, med stor fordel også benytte Windfinder til at følge med i migratoriske bevægelser:
Hvem ved om et stort træk en skønne dag igen kommer længere mod vest i Europa og evt. rammer Danmark for første gang siden 1901, nu hvor der rapporteres fremgang regionalt de sidste 10-15 år? Det kunne vel godt ske i min levetid, såfremt jeg ikke kradser af for tidligt.
Fedt initiativ, jeg læser med :-)
SvarSletFeeedt! Tak for det - det sætter jeg pris på! :-)
Slet