Danske Mnemosyne

Stadig ikke meget liv derude endnu, selvom der har været flere gode varme dage. Der kommer lidt til snorene om aftenen, men jeg har ikke været heldig at se nogen dagdyr endnu, selvom jeg da var ude i dag og lede lidt.
I stedet fik jeg så her til eftermiddag sorteret lidt mnemosyne-billeder, og bringer her et lille udpluk af danske Mnemosyne.
Nøøøj, hvor har den været mange steder...
 Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi) fanget i Jægerspris Nordskov (NEZ) d. 8/6 – 1941 af Forum Petersen. Mnemosyne forsvandt fra Jægerspris Nordskov i 1961.

Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi) fanget i Jægerspris Nordskov (NEZ) d. 24/6 – 1956, altså bare 5 år inden arten forsvandt fra Danmark.

131 år gammel Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi) formentlig fanget i Freerslev Hegn, Hillerød (NEZ) i 1889. Arten fandtes flere steder i mit gamle neighbourhood omkring Hillerød indtil lidt ind i 1900-tallet.

Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi) fanget ved Folehave, Hørsholm (NEZ) d. 15/6 – 1919. Mnemosyne forsvandt fra Folehave i 1922.

Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi) fanget ved Folehave, Hørsholm (NEZ) d. 15/6 – 1916 af Niels Laue Wolff.

Den sidste Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi) fra Folehave, Hørsholm fanget d. 18/6 – 1922 af Sofus Hornung.

144 år gammel Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi) fanget ved Ermelunden, Jægersborg (NEZ) i 1876. Oprindeligt fra Gudmann's samling, senere overdraget til Niels Laue Wolff. Mnemosyne forsvandt fra Ermelunden i 1914.

Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi) fanget ved Jyderup (NWZ) d. 2/7 – 1919 af Sofus Hornung. Sidste fund af arten fra NWZ. Arten er i distriktet også kendt fra Tissø, hvor V. S. Knudsen fandt arten i 1917, men aldrig set siden.

Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi) fanget i Knudsskov (SZ) d. 13/6 – 1940 af Flemming Weis. Mnemosyne forsvandt fra Knudsskov i 1948.

Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi) fanget i Knudsskov (SZ) d. 22/6 – 1943 af Forum Petersen. Bare 5 år senere uddøde Mnemosyne i Knudsskov. Foruden Knudsskov var Mnemosyne i SZ i gamle dage også at finde i Lellinge Frihed ved Køge.

Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi) fanget i Snarup Mose (F) d. 23/6 – 1943 af C. Fold. I distriktet fandtes arten også på bl.a. Langeland i gamle dage, hvor et eksemplar er bevaret fra 1864, som i dag sidder i Strøms samling. I gamle dage var arten også på Sydhavsøerne.

Mnemosyne (Parnassius mnemosyne ssp. argiope) på hemmelig lokalitet i Blekinge i Sverige d. 2/6 – 2019, hvor der stadig er nogle ekstrem fåtallige restbestande. Det tætteste vi kommer på Danmark hvad angår nulevende mnemosyne-bestande.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Albulapass (2400 m), Graubünden, Schweiz

Boloria polaris i Finnmarken!